Jagten på årets MasterChef-vinder skydes mandag aften i gang med fire hæsblæsende auditiondage, hvor forventningsfulde danskere kastes for dommerne i håbet om at kunne iføre sig det eftertragtede hvide forklæde og gå videre i programmet.
Kun 46 udvalgte MasterChef-aspiranter går videre til årets træningslejr, der er startskuddet til en ny og intens omgang 'MasterChef'.
En sæson, hvor dommerne ikke kun fokuserer på gastronomien, men også sætter emner som madspild og bæredygtighed i højsædet.
Og spørger man kokken Thomas Castberg, der er en fast del af MasterChefs dommerpanel, kan seerne allerede nu godt glæde sig til den nye sæson.
Stod frem med alvorlig sygdom: - Jeg er dybt berørt
- Jeg må sige, at selvom vi siger det hvert år, så er der virkelig et bragende højt bundniveau blandt deltagerne i år. Vores deltagere er sindssygt dygtige. Det er helt voldsomt at se på - og faktisk ret chokerende, siger han og fortsætter:
- Det er jo efterhånden sådan i 'MasterChef', at det ikke kun er dem, der har de bedste teknikker, men også dem, der kan finde ud af at have is i maven, der er med i kampen om prisen. I år har det virkelig ikke været givet på forhånd, hvem der ville løbe med sejren. I år er nogle røget hjem tidligere, end vi troede, og nogle er røget hjem senere. Men i år har virkelig været voldsomt rent niveaumæssigt, og det er jo bare skønt som madelsker.
- Hvad er det bedste, du har oplevet undervejs i de her auditons?
- Det er jo begrænset, hvor meget jeg kan sige. Men jeg vil sige, at det er evnen til at kombinere, der især har imponeret mig. Evnen til at se, hvad tingene kan sammen. Det her med sammensætninger er på et meget højt niveau i år, siger han.
- Og hvad er det værste, du har oplevet i forbindelse med auditions?
- Jeg synes ikke, at vi har haft nogen af de der helt vildt grelle tilfælde i år - der har ikke været de der helt slemme. Det værste er jo, når folk begår fejl, og der er jo selvfølgelig nogen, det går galt for. Hvor noget er kogt alt for meget, de kalder råvaren noget forkert eller bare ikke klarer sig så godt, og det er jo tåkrummende for os, men også for dem. For det er jo aldrig rart at 'crashe' på den måde, men vi er jo også bevidste om, hvilket pres vi tre dommere lægger på folk bare ved vores tilstedeværelse, siger han og fortsætter:
- Men som sagt har det ikke været så galt. Nogle er sjove, andre vrøvler. Men det er jo ikke mere morsomt, end at vi aldrig griner ad folk, men med folk.
'MasterChef' kan ses på TV3 og Viaplay mandag-torsdag klokken 19.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.