Annonce:
Annonce:

Tv-vært dybt besat af seriemorder

Sebastian Richelsen har aldrig kunnet slippe Amagermanden fra sine tanker. Han har ligget søvnløs om natten, og besættelsen af forbryderen og dennes mulige ustraffede gerninger har også påvirket familien

Sebastian Richelsen er nærmest besat af Amagermanden og potentielle forbrydelser, denne måske ikke er dømt for. Men nu lægger han sagen på is i sindet - indtil videre. Foto: NENT Group Danmark
Sebastian Richelsen er nærmest besat af Amagermanden og potentielle forbrydelser, denne måske ikke er dømt for. Men nu lægger han sagen på is i sindet - indtil videre. Foto: NENT Group Danmark
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Tv-værten Sebastian Richelsen, som er tidligere politimand, kan være glad for, at han trods alt leverer en form for fremskridt i sin private efterforskning i Viaplays nye dokumentar 'Amagermanden', så det på den måde var det hele værd.

Der er således tale om en 39-årig herre, for hvem den berygtede morder og voldtægtsmand har kostet en hel del på hjemmefronten.

Gennem mange år.

Sagen om serieforbryderen har nemlig ikke alene præget Sebastian Richelsens egen tilværelse, men også den øvrige families. Og det i en grad, så det har nærmet sig en regulær besættelse.

Annonce:

- Jeg har faktisk ligget søvnløs, for jeg haft haft svært ved at lade det ligge igen, hvis jeg har talt med kilder specielt om aftenen. Amagermandens bekendte, betjente osv. - mange er enige om, at han altså potentielt kan have begået mere, end han er dømt for. Jamen kom nu – så lad os dog bevise det! Det har fyldt rigtig meget for mig, fortæller Sebastian Richelsen til Ekstra Bladet.

Opslagstavlen hjemme i privaten på Amager, der mere end noget andet dokumenterer Sebastian Richelsens professionelle 'fascination' af Amagermanden og hans gerninger. Foto: NENT Group Danmark
Opslagstavlen hjemme i privaten på Amager, der mere end noget andet dokumenterer Sebastian Richelsens professionelle 'fascination' af Amagermanden og hans gerninger. Foto: NENT Group Danmark
 

Opslagstavle mod post-it
Apropos besættelse: I hjemmet på Amager har Richelsen en opslagstavle. Skrivebord med computer. Gule post it-noter placeret overalt. Fotos klemt fast med knappenåle. Diverse huskesedler, teorier og billeder hænger i et stort virvar, men er alligevel sat i system.

Richelsen går med andre ord all in på sin egen efterforskning, der altså nu også dokumenteres på Viaplay, hvor tv-værten har fået et helt hold i ryggen til at hjælpe sig.

Annonce:

- Det bliver meget teatralsk med ordet ’besættelse’, men jeg har arbejdet meget længe med den her mands gerninger, og stille og roligt kom det til at fylde forholdsvis meget for mig også privat - FOR MEGET vil nogle af mine nærmeste påstå. Det her har været noget, jeg lige siden 2010 har talt meget om både i arbejdslivet og privatlivet, hvilket mange har syntes, var irriterende, siger Sebastian Richelsen og uddyber:

- Jeg var hele tiden på dupperne omkring det, så det er klart, at det blev til en form for besættelse efterhånden også lang tid før arbejdet med den nye dokumentar (Richelsen har bl.a. skrevet en bog og lavet en podcast om Amagermanden, red.). Jeg har talt med så mange ofre og mulige ofre for voldtægter, at der jo kom en personlig motivation for at bevise ting, og så havde jeg svært ved at være totalt objektiv i det, lyder det fra Richelsen.

Det ligner en scene fra en kriminalfilm. Men det er det ikke - det er tv-værtens private hjem ... Foto: NENT Group Danmark
Det ligner en scene fra en kriminalfilm. Men det er det ikke - det er tv-værtens private hjem ... Foto: NENT Group Danmark
 

Kæresten overtalt
Derhjemme har kæresten, Sophie Østergaard, mange gange betragtet, hvordan hendes partner kan blive helt manisk og gå ind i sin egen lille efterforskningszone. Det får man også et hurtigt glimt af i Viaplay-dokumentaren.

Annonce:

- Sofie er ekstremt opbakkende, men hun ønsker ikke at blive associeret med denne sag. Hun ved dog, at det fylder så meget for mig, at hun indvilligede i at være med kort i en scene. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun ville have ønsket, at jeg havde kastet min energi på en serieforbryder fra Jylland.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Privat er Sebastian kæreste med DR-værten Sofie Østergaard med hvem han har tre børn. Foto: Anthon Unger
Privat er Sebastian kæreste med DR-værten Sofie Østergaard med hvem han har tre børn. Foto: Anthon Unger
 

- Hvorfor?

- Når vi er ude at handle, støder vi nogle gange på folk, som har haft noget med Amagermanden at gøre. Det mudrer det hele en lille smule, at vi bor lige midt i det område, hvor han også kom og havde venner og familie. Det er også specielt, når man f.eks. har talt med en af hans bedste venner om noget frygteligt, og så møder man personen med sit barn i supermarkedet lidt tid efter, siger Sebastian Richelsen.

Du kan se alle tre afsnit af 'Amagermanden' på Viaplay og dermed også få vished for, hvor langt Sebastian Richelsen kommer i sin egen, ikke-politimæssige efterforskning af Marcel Lychau Hansen, der er kendt som 'Amagermanden'.

Richelsens erfaring som politimand

Efterhånden har man nogle gange set Sebastian Richelsen præsentere sig som både tidligere politimand og efterforsker i diverse krimi-programmer på tv.

Men hvad dækker hans erfaring egentlig helt præcis over? Har han i det hele taget kompetencerne til at rende rundt og lege privat efterforsker på tv?

Det har Ekstra Bladet fået tv-værten til at forklare nærmere om.

- Jeg var ansat i Københavns politi fra 2006-2015 blandt andet som efterforsker, og jeg sad det meste af tiden på Station City ved Halmtorvet med det, der på det tidspunkt hed lokalefterforskning – alt i det geografiske område, stationen dækker. Det var f.eks. indbrud, vold, voldtægter og den slags.

- Det er ikke ligesom i film. Hvis der sker noget i København, er det ikke en lille, målrettet gruppe, der arbejder på sagen. Så er man fælles om den i politiet på mange områder. Jeg har derfor været tilknyttet mange forskellige drabssager, og har også arbejdet med økonomisk kriminalitet inde ved politigården, så jeg har været rundt omkring i mange afdelinger.

- Men du var vel ikke en helt central figur i de efterforskninger?

- Dengang hed det drabsafdelingen, men nu hedder det personfarlig kriminalitet, og de var jo tovholdere på drab, men mange efterforskere har også et privatliv og møder ind mandag morgen, så hvis der f.eks. skete et drab lørdag aften, og jeg var på arbejde i lokalefterforskning, så tog jeg ud for at afhøre personer og startede hele efterforskningen op sammen med den centrale efterforskningsleder, og så gav man så sagen videre.

- Men hvis man havde lavet nogle gode afhøringer og derfor var meget inde i sagen, så blev man ofte udlånt til den relevante afdeling og gennemførte efterforskningen, kan man sige.

- Hvorfor forlod du politiet?

- Jeg er en af dem, der altid har været i tvivl, om jeg skulle være journalist eller politibetjent. Det at være graverjournalist minder faktisk på mange måder om at være efterforsker. Efter angrebene på Krudttønden i 2014 - dengang sad jeg i presseafdelingen ved politiet - blev vi allesammen tvangsflyttet til at stå og bevogte synagoger osv. - også selv om jeg var uddannet efterforsker.

- Man blev hurtigt et nummer i et regneark inde ved politiet. Jeg tænkte, at nu var det måske nu, at jeg skulle prøve noget andet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

... Dom over Haas

Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: