Det var lagt op til en spændende afgøres, da årets vinder af 'X Factor' skulle findes fredag aften i Herning.
Alle tre dommere havde en deltager med i det, der er blevet døbt 'Det endelige opgør'.
Thomas Blachman stillede med gruppen Ivarsson, Bang og Neumann, Lina Rafn havde Jógvan med og Remee den unge sanglærke Emilie Esther, der som bekendt vandt hele baduljen.
År efter år har 'X Factor' været en seermagnet, og årets finale hev også folk til tv-apparatet hjemme i de danske stuer.
Første del af showet blev set af 1.634.000 mennesker, mens 1.801.000 så med, da afgørelsen skulle falde.
Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, var der omkring 800.000 danskere, der hav mobilen frem for at stemme - enten via sms eller på app'en.
Emilie fik hele 60 procent af stemmerne, da hun og Jógvan stod tilbage i afgørelsenstime.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.