I dag langer Lars Ellebye medicin og plaster over disken på sit apotek i Sønderjylland, men den 53-årige familiefar, der er kendt fra TV2-programmet 'Årgang 0', håber, at han i fremtiden kommer til at bruge sin tid på lovforslag og paragraffer.
Lars Ellebye, der er far til 'Årgang 0'-hovedpersonen Rachel, drømmer nemlig om at blive valgt ind i Folketinget efter næste valg. Det siger han til tv2.dk.
Rachel fra 'Årgang 0' tager sabbatår
- Jeg synes, det er det rigtige tidspunkt nu, hvor vi har fået firmaet godt op at køre, og børnene er kommet godt på vej, siger han.
Mens Lars Ellebye og hans kone Theresia bor i Åbenraa, så er begge unger fløjet fra reden - og det selvom Rachel, som program-navnet antyder, er født i år 2000 og dermed kun er 16 år.
Det kommende år skal hun gå i skole i Argentina, mens hendes to år ældre storebror er taget på kostskole på Sjælland.
Lars Ellebye har altid interesseret sig for politik, og hans overbevisning ligger til den borgerlige side. Det er for Det konservative Folkeparti, at Lars Ellebye vil stille op. Ifølge tv2.dk er han allerede blevet valgt til at repræsentere partiet i Sydjyllands valgkreds ved næste valg.
'Årgang 0'-far laver piercing på 15-årig datter
Jobbet som apoteker vil Rachels far dog ikke droppe, hvis han bliver valgt ind på Christiansborg.
- Så vil jeg ikke betragte det som et job men som en tillidspost. Jeg vil først og fremmest stadig være apoteker, siger han til tv2.dk.