Moses døber stripper-Kira

Korsfareren Moses Hansen hoppede villigt i baljen med topløse Stripper-Kira

Alt tyder på, at TvDanmarks vådeste drømme går i opfyldelse, når årets mest vanvittige sæbeopera løber over skærmen i aften. Big Brother VIP starter med et af de mest utænkelige optrin filmet på dansk tv:

- Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, messede prædikanten Moses Hansen, da han under et fællesbad i den indendørs spa i Big Brother-huset gav stripperen Kira Eggers en demonstration af den folkekirkelige dåb.

En tur på den installerede kondicykel var alt, der skulle til, før prædikanten og nøgenmodellen allerede på førsteaftenen i huset smed kludene og hyggede sig i det varme vand.

Det resulterede ikke alene i snakken om forskellige måder at døbe på, men også i en vaskeægte visning på stedet med Moses som udøver og Kira som model.

I BAD MED DJÆVLEN
Forinden havde deltagerne knoklet på kondicyklen for at opvarme vandet i poolen.

Thomas Bickham, der er kendt for at være Danmarks eneste professionelle dragqueen, var den første til at søge afslapning i vandet, og kort efter gjorde Kira iført bare bryster og Moses Hansen ham selskab.

- Det var vældigt hyggeligt, fortæller Moses Hansen, der kun fik seks dage i det overvågede hus og intet havde imod at dele badekar med en bøsse og en stripper.

Han er ellers kendt for sin højlydte protest ved landets erotik- og sexmesser, som han mener er djævlens værk.

- Jeg synes det liv, Kira og Thomas lever, er vederstyggeligt, men vi er alle mennesker, og jeg er ikke fordømmende. Det har jeg ingen ret eller grund til at være, siger Moses Hansen.

STEMPLET SOM PÆDOFIL
Fordømmende var til gengæld Big Brother-spillets andre deltagere, da Moses Hansen senere på ugen fortalte, at han som teenager onanerede, mens en otteårig dreng så på.

Samtalen resulterede i, at de andre deltagere og TvDanmark-holdet stemplede ham pædofil og valgte at diskvalificere ham. Konsekvenserne af samtalen kom bag på Moses Hansen, der ikke havde en fornemmelse af at have stødt nogen.

- En af de andre deltagere sagde til mig, at det var spændende at høre om mit liv, og at TvDanmark havde fået et scoop ved at få mig med i Big Brother. Derfor kom det også bag på mig, at de valgte at gå til TvDanmark og sige, at de følte sig utrygge ved mig, siger Moses Hansen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.