Christiane tog røven på TV 2

TV2 fik intet at vide om, at Christiane Schaumburg-Müller nu skal være vært på SBS TV

Christiane har ikke meddelt TV 2, at hun ikke længere er 'Vild med Dans'-vært. (Foto: Mogens Flindt)
Christiane har ikke meddelt TV 2, at hun ikke længere er 'Vild med Dans'-vært. (Foto: Mogens Flindt)

For få minutter siden meddelte SBS TV, at de har sikret sig Christiane Schaumburg-Müller som vært på to endnu ikke offentliggjorte underholdningsprogrammer i 2013.

- Christiane er Danmarks mest eftertragtede og talentfulde værtsnavn, og vi er enormt glade for at knytte hende til som fast vært på SBS TV, siger Peter Rosberg, programdirektør hos SBS TV i en pressemeddelelse.

Læs også:

Christiane skal være underholdningsvært på SBS TV i 2013. (Foto: Mogens Flindt) TV Christiane Schaumburg-Müller til SBS TV

Overraskelsen over det nye job er ikke mindst stor hos TV 2, hvor Christiane Schaumburg-Müller har været vært på 'Vild med dans' de seneste tre år.

TV 2 har intet hørt fra Christiane
- Jeg har ikke hørt noget om det, siger Gitte Madsen, underholdningschef hos TV 2.

- Christiane er ikke fastansat på TV2, så selvfølgelig skal hun sige ja til andre tilbud, men jeg har ingen grund til at tro, at hun ikke laver 'Vild med Dans' for os til efteråret, siger Gitte Madsen til ekstrabladet.dk

Men det skal TV2 ikke forvente, for SBS TV har skrevet kontrakt med Christiane Schaumburg-Müller resten af året, og det udelukker dermed, at TV2 kan benytte hende som vært.

- Hun er kun SBS-vært. Hun er fastansat foreløbig året ud og forhåbentligt længere, fortæller Peter Rosberg til ekstrabladet.dk

Skal styre to underholdningsprogrammer
Christiane skal stå i spidsen for to nye underholdningsprogrammer på Kanal 5. Det ene sendes til foråret, mens det andet løber ad stablen til efteråret - og dermed i konkurrence med 'Vild med Dans', som altså skal ud og finde en ny vært.

1 af 2 - Jeg har ikke talt med Christiane i december, fordi jeg ville give hende ro med brylluppet, men jeg skal lige have talt med hende. Jeg har i hvert fald ingen planer om ikke at bruge hende som 'Vild med Dans'-vært, siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen. Hos Christianes nye arbejdsgiver, SBS TV, afviser man dog, at Christiane kan være vært på 'Vild med Dans' samtidig med, at hun er vært på Kanal 5. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Christiane har ikke meddelt TV 2, at hun ikke længere er 'Vild med Dans'-vært. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer