Birgitte Hjort Sørensen: - Nu vil jeg ud i verden

Det har været lærerigt at spille med i 'Borgen'. Men nu er Birgitte Hjort Sørensen klar på nye udfordringer

'Borgen' har stor succes i udlandet også - og det vil Birgitte Hjort Sørensen udnytte. (Foto: Linda Johansen)
'Borgen' har stor succes i udlandet også - og det vil Birgitte Hjort Sørensen udnytte. (Foto: Linda Johansen)
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Der er vendt godt og grundigt op og ned på karaktererne og deres indbyrdes forhold i den allersidste sæson af 'Borgen', der blev skudt i gang tirsdag aften på DR.

LÆS ANMELDELSE AF BORGEN HER:

En ny start for Borgen

Heriblandt rollen som Katrine Fønsmark, der traditionen tro spilles af Birgitte Hjort Sørensen, for hvem 'Borgen' har været den ekstra lærdom, hun manglede fra teaterskolen.

- Jeg ser det meget som en overbygning på min uddannelse. Som at jeg var bachelor, da jeg blev færdig på skolen - og nu har jeg fået min kandidatgrad, siger hun til Ritzau.

Liv i Katrine
- Jeg har lært helt vildt meget. Jeg har fået meget kameratræning og en hel del erfaring om, hvordan man holder liv i en karakter over længere tid, tilføjer hun.

Læs også:

Ingen Borgen uden Sidse

Den 30-årige skuespillerinde har de sidste tre år portrætteret den ihærdige og karrierebevidste journalist Fønsmark, der pludselig i tredje sæson finder sig selv i ekskærestens rolle som rådgiver til politikeren Birgitte Nyborg.

Og for Hjort har det været en endeløs gavebod at spille den rolle. For ikke blot fagligt er hun blevet klogere. Men også samfundspolitisk er hendes horisont udvidet.

I dag holder den ambitiøse skuespillerinde ligefrem avis, erkender hun.

Slutter på toppen
Birgitte Hjort Sørensen er dog overbevist om, at til trods for hun kommer til at savne at spille journalist, så er det godt, at 'Borgen' slutter nu.

- Det har været helt fantastisk at lave - og super spændende, siger hun.

- Men jeg synes, at vi har fået alt det, vi kunne, ud af 'Borgen'. Og det er fint at slutte af, mens man er på toppen, understreger hun.

Læs også:

Kun en smag af Pilou

Den 'nyudlærte kandidat' glæder sig også til nye udfordringer og afslører, at hun har planlagt at søge roller i udlandet.

Til udlandet
- Jeg har planer om at rejse ud i verden og se, om 'Borgens' store internationale succes måske kan kaste nogle job af sig, røber hun.

- Jeg tror, det indebærer muligheder, som kunne være sjove. Men jeg ved det ikke. Jeg finder dog kun ud af det ved at prøve.

Indtil da kan Birgitte Hjort Sørensen ses de næste ni søndage i 'Borgen' klokken 20 på DR.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind