Annonce:
Annonce:

'Jul i Valhal' syv år efter - Hvad laver skuespillerne i dag?

Nogle er blevet store - andre har fået små. Læs hvad der har betydet mest for skuespillerne i 'Jul i Valhal' siden kalenderen blev optaget

Sådan ser flokken ud i dag. (Foto: Jan Unger)
Sådan ser flokken ud i dag. (Foto: Jan Unger)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I aftes løb første afsnit af 'Jul i Valhal' over skærmen på TV 2 - igen.

Det er syv år siden, at den populære julekalender med blandt andet Peter Frödin, Cyron Melville og Martin Brygmann på rollelisten blev vist første gang.

De tre børn i julekalenderen, Laura Østergaard Buhl, Lukas Schwarz Thorsteinsson og Clara Bahamondes, er blevet til unge mennesker, og i det hele taget er der sket meget med skuespillernes liv i tiden siden optagelserne.

Ekstra Bladet har spurgt dem, hvad det vigtigste og vildeste er, der er sket for dem de seneste syv år.

Droppede ud - og ind
Laura Østergaard Buhl, der hedder Sofie i julekalenderen, blev student i sommer, og at få huen på har været stort for hende.

Annonce:

- Jeg droppede faktisk ud af gymnasiet, fordi jeg ikke rigtig gad. Så fik jeg et job og fandt ud af, at det heller ikke var lykken, siger den nu 20-årige pige, der efter læsepausen fik blod på tanden igen.

- Derfor er jeg kommet ud af gymnasiet med en rigtig fin eksamen - fordi jeg i modsætning til mange af mine klassekammerater virkelig havde lyst til at gå i skole, siger hun.

Flop og efterskole
For Lukas Schwarz Thorsteinsson, der spiller Jonas i 'Jul i Valhal', har en af de største ting siden optagelsen af julekalenderen været, at han var med i filmen 'Skyskraber'.

- Det var en fed film, men den floppede fælt. Det var en stor skuffelse for mig, fortæller den 21-årige barnestjerne, der droppede drømmen om at blive skuespiller og i stedet nu læser jura på Københavns Universitet.

Læs også:

Julekalender-børn har droppet skuespillet

Annonce:

16-årige Clara Bahamondes var kun ni år, da hun spillede Emma i 'Jul i Valhal'. Siden har hun haft flere roller - blandet andet i '2900 Happienes' og 'Sommer', men det, der har betydet mest for hende de seneste syv år, er de to år, hun har været på efterskole - først i Tølløse og derefter i Skovbo.

Far igen igen
Martin Brygmann er en mand med mange jern i ilden - og de seneste syv år har ikke været noget undtagelse. Den 49-årige multikunstner har optrådt i nøgendragt med en ordentlig diller, udgivet et album og lavet flere film og en masse tv.

- Men det største, der er sket for mig, er, at jeg har fået to børn. Sørine og Cornelia. De er fem og syv nu, fortæller Martin Brygmann, der også har to voksne børn.

Selvom Brygmanns seneste skud på stammen har alderen til at se deres far som Loke i 'Jul i Valhal', så kommer det ikke til at ske hver aften klokken 20 på TV 2.

- Vi har ikke noget tv-signel derhjemme. Det er spild af tid - nærmest forurening. Hvis de skal se julekalenderen, må det blive på dvd, siger Martin Brygmann, der skal spille Lord Farquaad i musicalen om 'Shrek' til foråret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: