Matador-Kristen vil ikke ende som ringvrag

Jesper Langberg går på pension efter sin 50-års jubilæums-forestilling

Ud over 'Matador' har Jesper Langberg bl.a. medvirket i DRs tv-serie 'Sommer', hvor han også havde stor succes. Foto: Jesper Mortensen.
Ud over 'Matador' har Jesper Langberg bl.a. medvirket i DRs tv-serie 'Sommer', hvor han også havde stor succes. Foto: Jesper Mortensen.
Følg Underholdning
Følg Film og tv

I ’Matador’ spillede Jesper Langberg og Malene Schwartz kun sammen i ganske få scener, og dem har vi seere stadig til gode, for scenerne kommer først, når de to sammen skal evakuere Hr. Stein (John Hahn-Petersen), Korsbæks jøde, under krigen. I resten af serien lever Kristen Skjern og Maud meget langt fra hinanden. Hun plejer bestemt ikke omgang med ’dem derovre’ - heller ikke selv om han i dølgsmål bliver kæreste med hendes søster, Elisabeth.

Læs også:

Matador: Balling smed champagne i hovedet på Mejding

Og i det virkelige liv har Jesper Langberg og Malene Schwartz kun været sammen i en eller to film, men aldrig på teatret, før deres succesforestilling ’Kærestebreve’ sidste år på Folketeatret. Derfor bliver det denne succes og samspillet med Malene Schwartz, der kommer til at udgøre Langbergs afskedsforestilling.

Læs også:

Bent Mejding: - Alle ville have en flirt med Susse

- Et utal af gange har jeg bag ved scenen set ældre og meget hæderkronede kolleger, der i bund og grund var udbrændte, men som af økonomiske årsager var tvunget til at fortsætte. Flere gange har jeg hørt dem sige: ’Stik mig en million, og så skal I aldrig se mig mere’. De endte som rene ringvrag, hvilket stod i skærende kontrast til deres flotte karriere. Ofte har jeg sagt til mig selv: Tænk, hvis man bliver tvunget til at fortsætte, til man er over 80. Den tanke var ikke til at bære, så jeg har forsøgt at være fornuftig og har lagt til side i banken, fortæller Jesper Langberg.

Jeg elsker rollen
’Kærestebreve’ har premiere nytårsaften på Folketeatret og spiller frem til midten af februar – herefter vil ingen kunne lokke Langberg tilbage på scenen. Det hører med til historien, at den populære skuespiller midt i forløbet - 20. januar - fejrer sit 50-års jubilæum.

- Det har været et langt liv i skuespilfaget, og ’Matador’ er selvfølgelig kommet til at fylde en del i offentligheden, fordi den er blevet genudsendt så mange gange. Denne gang følger jeg faktisk selv med, og det er meget sjovt at se, hvor meget jeg egentlig har glemt, griner Jesper Langberg.

Læs også :

Agnes friede på en telefonsvarer

Samtidig er det også lidt vemodigt for den 72-årige og lettere gangbesværede skuespiller at se sig selv som flot, attraktiv og sprællevende aktør.

- Jeg har altid elsket rollen som Kristen. Han er en antihelt. Han er tålmodig, rummelig og reel. Egentlig tror jeg, at han minder en del om mig selv, så det er nok derfor, at jeg havde det så godt i rollen.

Et par flotte fyre
Karrieremæssigt gjorde ’Matador’ hverken fra eller til for Langberg. Han havde været godt i gang i mange år og havde i flere sammenhænge et parløb med sin bror, Ebbe Langberg.

De to var et par kønne varylere med masser af talent, og de havde et godt - både personligt og professionelt - forhold til Erik Balling.

Læs også:

Boldt skulle have været tyskervenlig

- Balling var en fantastisk instruktør at arbejde med, og han havde stor humor. I pauserne sad han og jeg ofte og lavede scenerne om i fantasien, så de blev rene monsterhistorier, imens vi skreg af grin.

Mere whisky
Jesper Langberg fortæller, at Balling, når en særlig svær scene var ’i kassen’ kunne finde på at sende bud efter whisky til alle for lige at skylle det hårde arbejde ned.

- Men ellers var der bestemt ikke tid til druk på settet - eller i arbejdstiden i det hele taget. Hele mit liv har jeg fundet det ikke både uansvarligt og uanstændigt, hvis en skuespiller møder op i en brandert. På et teater kan der nede i salen sidde mennesker, som har sparet sammen i halve år for at se forestillingen, og dem kan man ikke byde noget fuldemandsarbejde. Det lyder helligt, især fordi jeg faktisk selv har prøvet det, men kun én gang. For det var et helvede, og så var det ikke engang med vilje. Jeg blev nemlig på grund af sygdom kaldt ind på en fridag. Natten forinden havde jeg festet godt igennem, så jeg var mildest talt ikke ædru, da jeg blev kaldt på arbejde. Det var flovt - også over for kollegerne på forestillingen, som var Jørgen Reenberg, Ghita Nørby og Lone Hertz.

Tid til familien
Fremtiden for Jesper Langberg står i familiens tegn. Han har tre børn og fire børnebørn. Den ældste datter er i forlagsbranchen, den mellemste datter er balletuddannet og bor i New York, mens den yngste - sønnen Emil - læser til læge i Odense.

Læs også: Kurt Ravn: Vemodigt at så mange Matador-kollegaer er døde Kurt Ravn: Vemodigt at så mange Matador-kollegaer er døde

- Jeg bliver helt svedt, når jeg ser hans lærebøger. Den slags studier er ikke noget for mig. Jeg var ikke nogen ørn i skolen, og det skyldtes ganske enkelt, at det var den sorte skole. Til sidst blev jeg sgu træt af tæsk, og af samme grund var jeg meget engageret i oprøret mod autoriteterne i ’68. Men det er ikke det samme, som at jeg er imod disciplin, for den skal være der i alle livets forhold. Min anke gik alene på manglen på demokratiske spilleregler.

Træt af Mads Skjern
Og de demokratiske spilleregler fik også trange kår i ’Matador’, efterhånden som Mads Skjern voksede sig stor. Det brød Kristen sig ikke om, og til sidst måtte brødrene tage et opgør og bryde med hinanden.

Læs også: Kurt Ravn tjener stadig på Matador Kurt Ravn tjener stadig på Matador

- Mange ting er underforstået i den serie. Ikke mindst udviklingen i forholdet imellem Kristen og Elisabeth. Der er ingen direkte billeder - kun antydninger. Da deres forhold bliver intimt, fortælles det ikke. Der vises bare en scene, hvor de sidder sammen i hans stue i nattøj. Er det ikke en befriende uskyldig måde at fortælle den historie på. I øvrigt tænkte jeg dengang, jeg fik at vide, at jeg skulle være forelsket i Helle Virkner, at det aldrig ville komme til at blive troværdigt, fordi hun var så meget ældre end mig (15 år, red.), men som vi fik hold på rollerne, viste det sig, at jeg gjorde hende yngre, og hun gjorde mig ældre. På den måde kom vi til at passe sammen.

Jesper Langberg sidder hver lørdag og følger med som resten af Danmark. Det skyldes, at den ’Matador’-box, han i sin tid fik af Nordisk Film, er lånt ud, og da han har glemt til hvem, er den aldrig kommet tilbage.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+