Lille Lars hopper i danseskoene

Håndboldspilleren Lars Rasmussen er med på 'Vild med dans'-holdet

Lars Rasmussen er med i 'Vild med dans'. (Foto: Jens Dresling)
Lars Rasmussen er med i 'Vild med dans'. (Foto: Jens Dresling)

Lars Rasmussen kunne ikke stå for udfordringen, da TV 2 spurgte ham, om han var frisk på en omgang 'Vild med dans'.

Derfor er den tidligere håndboldspiller at finde på dansegulvet, når der den 7. september er premiere på den niende sæson af det populære program. Det bekræfter flere kilder overfor Ekstra Bladet.

Ingen kommentar
Lars Rasmussen - eller Lille Lars som han også bliver kaldt - er normalt rap i replikken, men da Ekstra Bladet vil tale om hans talent i laksko, bliver han tavs.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han kort.

Lars Rasmussen er ud over at være en frisk fløjspiller også kendt fra en del tv-programmer. Han har blandt andet deltaget i 'Stjernetræf', 'Zulu Djævleræs' og 'Til middag hos...'.

Radiovært
På håndboldbanen har Lars Rasmussen blandt andet vundet EM-guld. Nu er håndbolden lagt på hylden og Lille Lars laver radio på VLR.

Ud over Lars Rasmussen har Ekstra Bladet allerede kunnet sætte navn på flere af de kendisser, der har sagt ja til at danse.

Se dem her:

Silas og Louise nyt par i Vild med dans
Saseline rygtes med i 'Vild med dans'
Rasmus Nøhr i Vild med dans