Paradise-Pernille brugte kærestens børneopsparing

Paradise-Pernilles 18-årige kæreste slog op med hende, da han fandt ud af, hun havde lænset hans børneopsparing

18-årige Alexander har tilgivet Pernille, at hun brugte hans opsparing på at købe slik og flybilletter. (Foto: TV 3)
18-årige Alexander har tilgivet Pernille, at hun brugte hans opsparing på at købe slik og flybilletter. (Foto: TV 3)
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Der har været kurrer på tråden hos det ellers så nyforelskede par, 20-årige Pernille fra Paradise Hotel og hendes 18-årige kæreste Alexander.

Brugte pengene til slik
Parret har været sammen en måneds tid, men for nylig brød de med hinanden på grund af en økonomisk uoverensstemmelse.

- Vi slog op for en uges tid siden. Jeg kom til at bruge alle pengene fra hans børneopsparing på slik og flybilletter, siger Pernille til ekstrabladet.dk

Paradisoen havde åbenbart forregnet sig, da hun begyndte at bruge af Alexanders penge.

- Jeg er vant til, at folk giver mig ting, forsvarer Pernille sig, og fortæller at parret igen har fundet melodien, på trods af at Alexander bor i København, og hun bor i Frederikshavn med sin mor og datter.

Læs også:

Paradise Pernille: Hårdt at undvære min datter

Forholdet havde ellers svære odds, for Paradiso-veninden Tina Maria satte sig i første omgang imod det.

Alexander er nemlig Tina Marias lillebror, og hun var bestemt ikke begejstret for at få sin Paradise-veninde som svigerinde.

- Tina Maria så os kysse hinanden, og så blev hun pissesur. Hun har bare skrevet de sygeste beskeder til mig. Hun skriver, jeg skal lade Alex være, så nu er vi bare mega-uvenner, sagde Pernille for en måned siden til Se & Hør, da forholdet var spritnyt.

De to veninder har dog klinket skårene.

Læs også:

TV: Paradise-piger råsnaver hinanden

- Vi var lidt uvenner, men nu er det godt igen, siger Pernille, som ifølge sig selv er den mest efterspurgte af dette års Paradise Hotel-deltagere til at skænke drinks på diskotekerne rundt om i landet, og derfor sagtens selv kan tjene til dagen og vejen - også uden at lænse kærestens opsparing.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind