TV: Se Felix rage på Ibi Støvings bryster

Tv-værten tog temperaturen på Ibi Støvings silikone-barm med sine bare pølser

Felix Schmidt med snitterne i Ibi Støvings silikone. (YouTube)
Felix Schmidt med snitterne i Ibi Støvings silikone. (YouTube)

I sidste lørdags udsendelse af 'Weekend Weekend' kunne forbløffede TV 2-seere opleve Felix Schmidt stikke snitterne ned i blusen på sin medvært Ibi Støving.

LÆS OGSÅ:

Ibi i ordentlig brandert som gravid

Efter at have læst ekstrabladet.dk's historie om Lines Kessler, der vinter-fryser sine silikonebryster, kunne Felix Schmidt tilsyneladende ikke dy sig for at tage temperaturen på Ibi Støvings nye silikone-madder.

LÆS OGSÅ:

Linse: Mine bryster vinter-fryser

Forinden havde Ibi Støving dog givet sin mandlige medvært grønt lys til at føle på hendes kunstige attributter.

Et tilbud som den blonde hårbolle ikke tøvede et splitsekund med at tage imod.

- Det føles meget varmt og naturligt, lød det fra en koncentreret Felix Schmidt, idet han gravede løs i den kønne brunettes bh med sine famlende fingre.

Alt for pattet
Til sidst blev gramseriet, der virkede temmelig iscenesat, dog en tand for meget for Ibi Støving.

LÆS OGSÅ:

Kendis-kvinder: Vi sexjages på Facebook

- Jeg går ind nu, for det her er simpelthen for pattet, sagde hun til Felix Schmidt, hvorefter hun forsvandt ud af billedet.

Ibi Støving overtog jobbet som vært i 'Weekend Weekend' efter Christiane Schaumburg Müller, der forlod rollen værtsrollenfor at forfølge drømmen om en musical-karierre i provinsen.

LÆS OGSÅ:

Christiane for syg til at arbejde

Weekend Weekend sendes hver lørdag og søndag mellem 9:00 og 11:00. I morgen kommer Mads Vangsø og Ida Auken på besøg og på søndag er det Mille Dinesen og Lasse Rimmer, der lægger vejen forbi.