Annonce:
Annonce:

Shaman hjalp nervøs 'Voice'-sanger

Beboerne i nordjyske Års og nærmeste omegn fik sig lidt af en overraskelse, hvis de så ’Voice’-konkurrencen på TV2 i aftes

Stella har indtil i går ikke haft mod til at synge offentligt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Stella har indtil i går ikke haft mod til at synge offentligt. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv
Annonce:

Hvad de færreste hidtil har været klar over, så går der en dame rundt iblandt dem, der godt kan synge og ikke længere er bange for at udstille det.

30-årige Stella Danielsen fra landsbyen Haubro uden for Års sang Amy Winehouse-nummeret ’Rehab’, så både Steen Jørgensen og Sharin Foo vendte sig og tilbød deres videre hjælp. Stella valgte Sharin og er klar til de videre udfordringer.

Shaman-kursus
Men så frisk på at føre sig frem har hun ikke altid været. At hun i det hele taget kan synge, har hidtil været en velbevaret hemmelighed, som kun hendes mand, der ikke har kunnet undgå at høre hende lufte sin indre sanglærke i de private omgivelser, har bemærket.

Faktisk var det ham, der meldte hende til ’Voice’, og for et år siden forsøgte han også at få hende med i ’X Factor’. Men det skulle hun nu ikke nyde noget af.

– Det er først nu, jeg har følt mig klar til at stå frem, siger Stella Danielsen, der aldrig har optrådt offentligt før.

For et lille samfund som Års og omegn er det også lidt usædvanlige midler, Stella har taget i anvendelse for at få bugt med sin generthed og manglende selvtillid. Hun tog på et shaman-kursus og har gennemgået en personlig udvikling, som har fået selvværdet peppet betragteligt op.

Spirituelle oplevelser
– Jeg har hele tiden været god til at dunke mig selv oven i hovedet med, at det ’dur du ikke til’, mange andre er ’meget bedre end dig selv’, osv. Det er også derfor, jeg ikke har haft lyst til at synge for nogen. Tænk, hvis de ikke kunne li’ det.

– Hvad siger din mand til så avancerede metoder?

– Han synes da, det er i orden. Jeg har altid haft spirituelle oplevelser, følt, at jeg kunne høre og se noget, som andre ikke kunne.

– Er din mand med på alt det her?

– Han går ikke så meget op i det som jeg, siger Stella, der sidder på kontoret i sin fars vognmandsforretning, hvor ægtemanden er lastbilchauffør. Parret har tre børn.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: