Annonce:
Annonce:

Jes Dorph stopper på TV 2

Den populære nyhedsvært forlader stationen efter mere end 20 år i værtsrollen. Han overtager Peter Schmeichels job som Champions League-vært på TV3+

Jes Dorph stopper på TV 2 efter mere end 20 år. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Jes Dorph stopper på TV 2 efter mere end 20 år. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Annonce:
Følg Underholdning
Følg Film og tv

Mr. News, 52-årige Jes Dorph-Petersen, har ikke kunnet skjule, at han er glad for sport, når han har siddet i værtsstolen på TV 2 Nyhederne, ved diverse royale begivenheder og en lang række andre populære programmer på stationen.

Og det er da netop også et job som sportvært, han skal udfylde, når han siger farvel til TV 2 for fra efteråret at blive Champions League-vært hos TV3+.

- Jeg har haft en fantastisk tid og unikke oplevelser på TV 2, som jeg har delt med millioner af seere, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg vil helt sikkert savne TV 2 og verdens bedste kolleger, og i dag har jeg ikke en klump, men en hel fodbold i halsen. Men jeg har været 22 år her på stationen, og jeg kunne mærke, at jeg havde brug for et markant kursskifte, inden det var for sent, siger Jes Dorph-Petersen.

Annonce:

Det vigtigste sammen med familien
Jes Dorph-Petersen er en af de mest rutinerede værter på TV 2. Han har udover nyhedsvært også været vært på 'Station 2', 'Hvem vil være millionær?', 'Go' morgen Danmark' og på TV 2 Sportens OL-transmissioner.

Den populære vært siger farvel til sin mangeårige arbejdsplads, som han selv kalder 'det vigtigste i mit liv ud over min familie' med at være vært på den royale årskavalkade og med fejringen af dronning Margrethes 40-års-regentjubilæum i januar.

- Da jeg fik muligheden for at komme på TV3+ for at lave Champions League, indså jeg, at det her var en af den slags muligheder, man kun får én gang i livet. Jeg har gennem mange år været fast seer på Champions League, og jeg er imponeret over den dækning, TV3+-redaktionen har leveret. Jeg glæder mig derfor enormt til at blive en del af det team, som skal dække verdens bedste fodboldturnering, siger den kommende sportsvært.

Jes Dorph overtager Peter Schmeichels job som vært i Champions League studiet på TV3+.

Annonce:

- Vi har hvert år forbedret vores dækning, og vi er sikre på, at Jes Dorph med sin værtserfaring, sit gode og smittende humør og store fodboldpassion vil kunne bidrage til yderligere udvikling af det fantastiske indhold, som redaktionen på TV3+ har leveret sammen med alle holdene i Champions League hvert år. Han skal i samarbejde med redaktionen og de øvrige eksperter som Preben Elkjær, Brian Laudrup, Jan Mølby, Per Frimann, Peter Kjær og Jesper Grønkjær, skubbe yderligere på i udviklingen af Danmarks bedste fodbolddækning. Vi ønsker at forny vores redaktionelle dækning fra sæsonen 2012, og her er ansættelsen af Jes Dorph central i forbindelse med vores ambitioner, siger TV3's sportschef Peter Nørrelund.

LÆS OGSÅ: Jes Dorph slår Schmeichel af CL-holdet

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: