TV: Anden amok på tv-vært

Komikeren gik amok i tv-studie, da værten kaldte ham 'en svagpissende homoarm'

Det er ikke lige let for alle tv-programmer, at skaffe sig seere. Det kan især være svært at løfte seertallene, hvis ens program bliver sendt på en lille tv-kanal som kun få danskere har indkodet.

Det ved medarbejderne på det nye satireshow, Langeberg, på DR MAMA alt om, og derfor tager de alle midler i brug - i håb om, at få flere til at tænde for deres show.

SE ANDEN SMÆKKE TV-VÆRTEN EN LUSSING - I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

I programmet, der bliver sendt i aften er komikeren Anders Matthesen gæst - og han bliver i særdeleshed brugt som seer-løftestang.

Vil skabe overskrifter
Værten Steen Langeberg håber nemlig på at skabe overskrifter, som den i nærværende artikel, med sit show.

Han gør Anden opmærksom på programmets problem med at få opmærksomhed, og stiller herefter det lidt utraditionelle spøgsmål:

– Derfor tænkte jeg, om du ikke lige kunne stikke mig en lussing?

SE OGSÅ: TV: Anden som 80-årig

Anders Matthesen ser en smule forbavset på ham, men er umiddelbart med på idéen:

– Men det er da lidt langt at gå for en overskrift, er det ikke det?, spørger Anden, men Steen Langeberg er sikker i sin sag.

Øresneglen falder ud
Anders Matthesen smækker derefter tv-værten en lussing så hårdt, at hans øresnegl falder ud.

Herefter konstaterer værten:

– I så det selv her på MAMA. Anden går fulstændig amok!

Således er der opfundet en helt ny metode til at få programomtale - og måske flere seere?

LÆS OGSÅ: Anden: Komikerne vil bare ha' fisse

Langeberg er i følge programbeskrivelsen "et ugentligt satirisk magasin om aktuelle politiske begivenheder og alle de andre dumme ting, der sker omkring os".

Programmet kan ses torsdag kl 19 på DR HD og på dr.dk/mamadirekte.

1 af 2 
2 af 2