Paradise Hotel - nu med statsstøtte

TV3's program 'Paradise tur-retur' med fem tidligere 'Paradise Hotel' deltagere modtager støtte fra staten

TV3's program 'Paradise tur-retur' er blevet til med støtte fra staten. (Foto: Tv3)
TV3's program 'Paradise tur-retur' er blevet til med støtte fra staten. (Foto: Tv3)

Fem tidligere deltagere fra realityprogrammet 'Paradise Hotel' drager i programmet 'Paradise tur-retur' tilbage til Mexico - men denne gang for at blive konfronteret med Mexico Citys brutale slumkvarterer og gadebørn.

'Paradise tur-retur' er det første ikke-fiktionsprogram på TV3, der modtager støtte fra Public Service Puljen, og det kom bag på Mexicos ambassadør i Danmark, Martha Barcéna Coqui.

- Jeg blev overrasket, da jeg fandt ud af, at programmet bliver støttet af staten. Men så længe det giver folk en større forståelse for verden, og det ikke bare får folk til at tænke 'godt vi lever i Danmark, og ikke dér', så er det fortjent, siger hun til Ritzau.

Budskabet kommer ud
Nicoline Stein Lynge, der er en af de medvirkende, synes også, at det er fuldt fortjent, at programmet modtager støtte fra Public Service Puljen.

- Unge ser op til os paradisoer - ikke at jeg forstår det! - og det gør, at de gider se de programmer, vi er med i, og så slipper budskabet måske ind. Det er en god måde at gøre det på, for vi fanger en ny målgruppe, der kan lære noget af det.

Det argument bakker en anden af de tidligere 'Paradise Hotel' deltagere Tammie Bergholdt op om.

- Jeg tror, at der er en del unge, der vil se det, fordi der er eksparadisoer med, og det vil hjælpe dem at se det gennem os. Vi bruger et mere ungt sprog, og vi serverer de seriøse ting med humor.

Seriøsitet med humor
Netop humoren spiller en stor rolle i TV3's program, der klipper mellem misbrugte gadebørn og de grinende eksparadisoer.

- Det er tragikomisk, fordi der både er sjove elementer og ekstremt triste skæbner i programmet. Vi griner, fordi det er en mekanisme i os, der gør, at vi kan håndtere det, og fordi det er godt tv, siger Tammie Bergholdt.

Den mexicanske ambassadør understreger, at man skal huske på, at det er underholdnings-tv - Public Service eller ej.

- Hverken 'Paradise Hotel' eller 'Paradise tur-retur' viser det generelle Mexico. De viser hver deres ekstreme side af vores land, siger Martha Barcéna Coqui.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.