Anders Breinholt fik en kurv af Birthe Rønn

Anders Breinholt har ondt af folk, det bliver udstillet på tv, men han elsker alt med blå blink

- Jeg får ondt af folk, der bliver udstillet, som Amalie, Kessler-familien og i tidernes morgen Anni og Erik, siger Anders Breinholt)
- Jeg får ondt af folk, der bliver udstillet, som Amalie, Kessler-familien og i tidernes morgen Anni og Erik, siger Anders Breinholt)

Anders Breinholt elsker dokumentarer om blå blink og udrykninger, men er ikke fan af talentkonkurrencer

- Hvordan ser din ultimative tv-aften ud?

- Den må nok bestå af en masse programmer, jeg har optaget. Først tager jeg ’Station 2’. Så ’Politistationen’ og ’Alarm 112’. Jeg elsker elsker elsker dokusoaps, og de her er rigtig godt lavet. ’Politistationen’ er min favorit, dels varer den en hel time, og så er den bare genial. Jeg slutter af med ’TV!TV!TV’! fra DR2 og så Anders Aggers fantastiske dokumentarserie ’Sømanden & Juristen’.

- Der er ikke noget sport med på listen.

- Nej, det er rigtigt. Men hvis FCK spiller på udebane, så tager jeg kampen på tv. Hvis de spiller i Parken, så er jeg med derinde.

- Hvad med synkronsvømning? (Anders kommenterede finalen i synkronsvømning sammen med Anders Lund Madsen under OL i 2009, red.)

- Anders og jeg har kommenteret et par stævner, men jeg har ikke rigtig set det på tv. Det er ingen hemmelighed, at Anders og jeg har en stående aftale om, at vi kommenterer finalen i synkronsvømning i London til sommer. Problemet er bare, at vi ikke ved, om det er DR eller TV 2, der har rettighederne, så herfra skal lyde en kraftig opfordring til de respektive sportschefer om, at vi godt kan den dag!!!

- Har du en top 3 over tv-programmer, du hader?

- Nej, jeg hader sgu ikke rigtig noget. Jeg har det svært med en del programmer, men jeg hader dem ikke. Jeg får ondt af folk, der bliver udstillet, som Amalie, Kessler-familien og i tidernes morgen Annie og Erik. De ved ikke, hvad de siger ja til. Og så synes jeg, det tager overhånd, når ’Go’ morgen Danmark’ inviterer Linse ind som valgekspert. Ja, jeg skal ikke gøre mig til overdommer, men det er altså langt ude. Så er jeg træt af alle de forpulede talentkonkurrencer, der er hele tiden. Jeg bliver så træt, når der sidder en dommer og maler stjerner på væggen for en eller anden stakkels deltager. Får ondt af Sara fra ’X Factor’, der er megastjerne i 14 dage, og så ender hun på en papscene i Rødovre Centret. Jeg gider slet slet ikke se de programmer mere.

- Så du går ikke rundt med en drøm om at komme med i ' Vild med dans'?

- Nej, det gør jeg sgu ikke. Jeg er blevet spurgt, og jeg har takket nej. Nikolaj Kopernikus (som er en af de faste gæster i ’Natholdet’ og deltager i ’Vild med dans’, red.) elsker det, og jeg vil da opfordre folk til at stemme på ham, men jeg gider ikke være med. Heller ikke selv om det skulle være skide godt for ens form.

- Hvad er planerne for Natholdet?

- Vi har kontrakt på 100 nye programmer. 40 i løbet af efteråret, 60 til foråret. Som noget nyt bliver hver torsdag åben for publikum - det er dem, der er med på vores facebook-gruppe, der kan komme ind. Så har vi fået nyt studie, men det ligner nu det gamle ret meget.

- Er der nogen, du drømmer om at få som gæst?

Hmm. Godt spørgsmål. Næh, det ved jeg sgu ikke. Vi har spurgt Mads Mikkelsen, men han har aldrig svaret. Birthe Rønn Hornbech ville jeg rigtig gerne have ind, men hun synes, programmet er plat, så hun har sagt nej. Det er jeg skide ked af, for jeg er vild med Birthe Rønn. Men jeg er glad for, at hun har været ærlig. Ideen er jo, at gæsten skal kunne være helt afslappet og helt sig selv. Så sådan en som kronprinsen, som ellers er en hyggelig fyr, han ville skulle lægge alt for mange bånd på sig selv, til at det ville blive et godt program. Nej, jeg kan sgu ikke lige nævne en drømmegæst.

0 kommentarer
Vis kommentarer