TV: Se Ashton Kutchers debut i 'Two and a Half Men'

Seermagneten har fået ny hovedrolleindehaver. Ved du endnu ikke, hvordan Charlie Sheen bliver skrevet ud af manuskriptet - så se med og læs her

'Two and a Half Men' har været dømt ude flere gange, eftersom Charlie Sheen har været igennem et meget turbulent år med sex- og drukeskapader.

Derfor valgte instruktøren Chuck Lorre at finde en ny stjerne til serien.

Valget faldt på Ashton Kutcher, som nu skal se, om han kan løfte arven.

Det første afsnit af den nye sæson blev sendt mandag på amerikansk tv - men der var bare lige et problem. Hvordan slipper man lige af med hovedrollen gennem otte år Charlie Harper, som Sheen indtil nu har spillet?

- Hans krop eksploderede som en ballon fyldt med kød, sagde Harpers nabo i afsnittet i går med henvisning til, at Charlie Harper var blevet ramt af toget i Paris.

SE OGSÅ: Charlie Sheen: - Jeg ville have fyret min egen røv

Sheen: Det cool nok
Dermed er vejen banet for Ashton Kutcher.

Selv skrev den tidligere hovedrolleindehaver på Twitter:

- Ser premieren på 'Two and a Half Men' omgivet af mine venner. Mærkeligt... Men cool! Indtil videre er der en masse grin, lød det fra Charlie Sheen.

Og det virker da også til, at Sheen er afklaret med, at han ikke skal spille med i serien mere.

For kort tid siden sagde han nemlig i 'The Tonight Show' med Jay Leno, at han også ville have fyret sig selv, hvis han havde været boss i CBS.

Se i tv-klippet og bedøm selv, om Ashton Kutcher kan bære rollen