Johnny Reimar: - Jeg var med på lånt tid

Johnny Reimar mener selv, at han faldt for aldersgrænsen, da han fredag aften røg ud af 'Skjulte stjerner' med Methe

Der er mere Methe og Johnny Reimar i vente, afslørede det afstemte par.- Vi har allerede fået henvendelser fra to pladeselskaber, så det er da meget sjovt....hele Danmark kender jo Methe nu. Og hvis ikke de vil, så gør vi det sgu bare selv. Jeg laver jo plader selv hele tiden alligevel, siger Johnny Reimar. (Foto: Anthon Unger)
Der er mere Methe og Johnny Reimar i vente, afslørede det afstemte par.- Vi har allerede fået henvendelser fra to pladeselskaber, så det er da meget sjovt....hele Danmark kender jo Methe nu. Og hvis ikke de vil, så gør vi det sgu bare selv. Jeg laver jo plader selv hele tiden alligevel, siger Johnny Reimar. (Foto: Anthon Unger)

- Tag dig en ordentlig gibbernakker, Methe, siger Johnny Reimar, da han smilende ankommer til presserummet i DR Byen, efter han og en skuffet Methe er blevet stemt ud af 'Skjulte stjerner'.

LÆS OGSÅ: Johnny Reimar fik ikke stemmer nok

- Ja, skal vi få overstået det interview, jeg skal være tilbage på plejehjemmet inden længe, joker den 68-årige sanger på trods af det kedelige exit fra programmet.

SE GALLERI: Skjulte stjerner siger farvel til Reimar og Methe

Det lyser ud af Johnny Reimar, at der skal mere end en udstemning af et talentshow til at få ham ned med nakken, men han har tydeligvis ondt at sin duetpartner.

På lånt tid
- Det er synd for Methe. Jeg har ondt af, at den danske befolkning ikke skal høre noget mere af, hvad hun kan, siger han til Ekstra Bladet og påtager sig det fulde ansvar for, at det nu er slut.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er direkte malplaceret i det her program, men jeg har fra starten været sikker på, at jeg var med på lånt tid...jeg er jo over dobbelt så gammel som den næstældste deltager, overdriver han.

- Det er min skyld, at vi er røget ud. Fordi jeg er den jeg er, har den alder jeg har og står for det , jeg gør. Og så er sangvalget også mit. Hvis Methe havde valgt, var det nok blevet nogle andre melodier.

Er det rigtigt?

-Ja, men jeg er blevet positivt overrasket, siger Methe, der endnu ikke har grædt over, at det nu er slut med 'Skjulte stjerner'. Men hun afviser ikke, at der kan falde en enkelt tåre, når hun kommer hjem til Vejle.

Glemte sgu pengene
- Men det med at vinde - nu må du ikke misforstå mig Methe.... - men der er måske nogle unge mennesker, der har mere brug for at vinde end os.

- Ej, jeg kunne nu altså også godt have brugt 250.000 kroner, Reimar......, afbryder hun.

- Nåh ja, der er jo også pengene...ha ha...! Dem havde jeg glemt. Jeg havde sgu da glemt pengene, siger han og slår en latter op.

- Du er bare så sympatisk og tænker altid på alle andre. Hvorfår du det fra?

- Jeg har slet ikke behov for at tænke på mig selv. Jeg har det sgu godt. Jeg er ikke en gang ked af det nu, griner Johnny Reimar.