TV3 ville presse Robinson-deltager til at fortsætte

Det passede ikke TV3, at Karina ville forlade 'Robinson Ekspeditionen' efter sin nærdødsoplevelse. De forsøgte med alle midler at overtale hende til at blive

Karina fik at vide, at hun måtte se tingene i et større perspektiv, da hun sagde til TV3, at hun ikke ønskede at være en del af 'Robinson Ekspeditionen', efter hun havde følt sig i livsfare. (Foto: Anthon Unger)
Karina fik at vide, at hun måtte se tingene i et større perspektiv, da hun sagde til TV3, at hun ikke ønskede at være en del af 'Robinson Ekspeditionen', efter hun havde følt sig i livsfare. (Foto: Anthon Unger)

SE OGSÅ: TV: Robinson-deltager var ved at drukne i sumpvand

I mandags blev hele fire deltagere sendt hjem fra årets 'Robinson Ekspeditionen'. Og i aften forlader endnu en stor flok realityprogrammet.

I aftenens program viser TV3, hvordan deltagerne må evakueres i bælgravende mørke på grund af en cyklon. Det var her, Karina røg i vandet med en stor rygsæk på ryggen og derfor følte, at hun blev trukket under vandet og var ved at drukne.

LÆS OGSÅ: I livsfare under Robinson Ekspeditionen

Forsøgte at give dårlig samvittighed
En oplevelse, der satte så mange spor hos Karina, at hun ikke ønskede at fortsætte i ekspeditionen.

- For mig sluttede spillet der. De satte spillet højere end vores sikkerhed, lyder hendes begrundelse.

Det var dog ikke noget, der faldt i god jord hos produktionsholdet, der straks forsøgte at presse den 27-årige kvinde til at fortsætte i programmet.

- De prøvede virkelig kraftigt på at overtale og give mig dårlig samvittighed. Det lå mellem linjerne, at hvis jeg gjorde det her, så ville det have konsekvenser for programmet. De sagde, at jeg virkelig skuffede dem, og at nu måtte jeg tage mig sammen og se tingene i et større perspektiv, siger Karina.

LÆS TV3'S SVAR PÅ ANKLAGERNE HER: TV3: Vi vil aldrig tvinge nogen

'Jeg er ikke sart'
- Jeg fik at vide, at der jo også var nogen, der havde trådt på noget ude i vandet og sådan noget, men det var de jo ikke stoppet af. Jeg følte jo ikke bare, at jeg havde trådt på noget ude i vandet eller var faldet og havde skrabet mit knæ. Jeg var fucking ved at drukne, hvad fanden mere vil du have, siger den 27-årige deltager med en vis ophidselse i stemmen og fortsætter:

- Jeg er ikke sart. Jeg har backpacket jorden rundt i 10 måneder. Jeg har boet på en strand før og er blevet bidt af alt muligt lort. Så da jeg fik det smidt i hovedet, blev jeg virkelig gal.

- Den følelse, jeg har haft, kan jo ikke diskuteres. Hvis jeg føler, at jeg har været i livsfare, så har jeg det, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: TV3: Der er forskel på opfattelsen af livsfare

Var aldrig i fare'
Karina fik sammen med flere af de øvrige berørte deltagere lov til at komme ind på fastlandet, hvor den såkaldte 24 timers regel trådte i kraft. Hvis de ikke var tilbage på øen indenfor 24 timer, var de ude af ekspeditionen.

Tilbage i civilisationen fik de et møde med producerne og sikkerhedscrewet.

- Der var helt klart en ubehagelig og defensiv stemning til mødet. Den øverste sikkerhedschef sagde til mig, mens hun pegede på mig med sin pegefinger, at jeg jo bare skulle være klar over, at jeg på ingen måde kunne være druknet, for jeg ville jo poppe op på et eller andet tidspunkt. Hun sagde, at jeg på intet tidspunkt var i fare.

- Jeg spurgte, hvad de ville have gjort, hvis jeg poppede op inde under tømmerflåden, hvortil hun svarede, at nu skulle jeg jo lade være med at sidde og snakke om det usandsynlige.

27-årige Karina endte med at forlade årets ekspedition af egen fri vilje. I det hele taget er der godt gang i svingdøren i andet program af 14. sæson af 'Robinson Ekspeditionen'.

Se, hvem der kommer og går på TV3 i aften fra klokken 20.

LÆS OGSÅ: Kønnenes beskidte kamp i Robinson