TV3: Vi vil aldrig tvinge nogen

TV3 mener, det er i orden at sikre sig, at en deltager er helt sikker på sin beslutning, før vedkommende får lov til at forlade et program. - De har jo indgået en kontrakt, lyder det

Umiddelbart ser det idyllisk ud, men det var på denne tømmerflåde, at Karina følte sig i livsfare og derfor gerne ville forlade 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: Jakob Jørgensen)
Umiddelbart ser det idyllisk ud, men det var på denne tømmerflåde, at Karina følte sig i livsfare og derfor gerne ville forlade 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: Jakob Jørgensen)

LÆS OGSÅ: TV3 ville presse Robinson-deltager til at fortsætte

- Deltagerne har indgået en kontrakt med produktionsselskabet om, at de skal lave et tv-program. Og så er det kun rimeligt, at produktionen beder deltagerne om at tænke sig om en ekstra gang.

Sådan siger programdirektør hos TV3 Morten Mogensen om Karinas følelse af, at hun følte sig presset til at fortsætte i 'Robinson Ekspeditionen' trods sin nærdødsoplevelse.

LÆS OGSÅ: I livsfare under Robinson Ekspeditionen

- Folk skal huske, at de altså har meldt sig til et tv-program under udfordrende forhold. Så når man er derude, og det er hårdt, så mener jeg ikke, at der er noget galt i at spørge deltagerne, om de er sikre på deres beslutning.

- Men når det er sagt, så vil vi aldrig tvinge folk til at være med i et tv-program mod deres vilje. Det kommer der ikke noget godt tv ud af, slår programdirektøren fast på en måde, der umiddelbart kan lyde kynisk. Helt så hårdt er det dog ikke ment.

- Jeg beklager virkelig, at Karina har den opfattelse, for jeg er sikker på, at det ikke er det, der har været hensigten overhovedet, slutter han.