Skuffet Tina knaldede sorgerne væk

Tina drak sig pissefuld, da Nick løb med sejren i årets 'Paradise Hotel' lige for snuden af hende. Og så knaldede hun med ham kort efter. - Jeg skulle også have noget ud af det, forklarer hun

- Lige da Nick havde taget sejren, kunne jeg ikke udstå synes af ham. Men vi er blevet gode venner igen, forklarer finale-taberen Tina. (Foto: Serup/Lemche TV3)
- Lige da Nick havde taget sejren, kunne jeg ikke udstå synes af ham. Men vi er blevet gode venner igen, forklarer finale-taberen Tina. (Foto: Serup/Lemche TV3)

LÆS OGSÅ: Nick fejrede Paradise-sejren med sex

Billedet siger alt: Tina var i chok, da det gik op for hende, at Nick havde taget sejren i 'Paradise Hotel 2011' fra hende.

- Det kom meget bag på mig, forklarer hun.

For sød eller for grådig
Normalt kan finaleparret dele den halve million kroner, som er på spil i TV3's realityshow, men i år var der ændret på reglerne, så der kun kunne være én vinder. Dermed røg den aftale, som Nick og Tina på forhånd havde lavet om at dele pengene, på gulvet.

Finaleparret var ude i en duel, hvor det gjaldt om at have is i maven, for hvert minut steg det beløb, der var mulighed for at vinde.

Nick valgte at tage 250.000 kroner og derved fratage Tina chancen for at få så meget som en sølle dansk krone.

- Det var alt for lidt for mig. Det er svært at sige, hvornår jeg selv ville have slået til, men jeg ville nok ikke have gjort det før de 400.000 kroner, siger hun, men indrømmer samtidig også, at 250.000 var et meget logisk beløb, eftersom det også var det, hun havde fået ud af det, hvis hun kunne have delt med Nick.

- Jeg blev enten for sød eller for grådig, siger den tabende finalist, der er blevet god igen, selvom hun ikke kan lade være med at være en smule bitter.

- Jeg kunne da sygt godt have brugt pengene!

LÆS OGSÅ: Mette: Herresnyd at Tina får orgasme

Der blev knaldet igennem
Helt snydt blev Tina dog ikke, selvom Nick tog røven på hende. Efter finalen drak hun sig stiv sammen med Regitze, og så var det tid til at indfri et andet løfte, som hun og Nick havde givet hinanden på Paradisen.

- Nick og jeg havde på forhånd snakket om, at der skulle knaldes igennem, når vi kom ud fra Paradise. Og det blev der! Jeg skulle jo også have noget ud af det, griner Tina.

LÆS OGSÅ: Stive Nick: Hun nåede ikke at sutte på den

Følg dækningen af finalen i 'Paradise Hotel 2011' her på ekstrabladet.dk hele torsdag aften. Vi vil være med lige fra de første gæster ankommer til den store finalefest, undervejs i løbet af finalen og til afgørelsen er faldet.

Fredag kan du chatte live med finaleparret mellem klokken 10.30 og 11.30, ligesom du kan se alle billederne fra den våde finalefest.

</p>

0 kommentarer
Vis kommentarer