Seerne bliver snydt: 'Flødebolle' snød sig på tv

I TV3-programmet 'For lækker til love' var deltageren Ciano hverken single eller sanger, da optagelserne begyndte - seerne bliver snydt, selvom produktionsselskabet bag programmet kendte sandheden

- Det er en god mulighed for at tage røven på TV3, siger 'flødebollen' Ciano, der slet ikke er single i tv-programmet 'For Lækker til Love'.
- Det er en god mulighed for at tage røven på TV3, siger 'flødebollen' Ciano, der slet ikke er single i tv-programmet 'For Lækker til Love'.
Følg Underholdning
Følg Film og tv

HJÆLP EKSTRA BLADET: Kender du til andre tv-programmer, hvor deltagerne eller tv-selskabet fupper seerne, så tip Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller SMS/MMS 1224 (alm. telefontakst)

Da TV3 Puls i aftes viste andet afsnit af reality-serien 'For lækker til love', var det med en fupmager i hovedrollen.

Den 25-årige, halvitalienske 'flødebolle' Ciano var nemlig hverken single eller sanger, da optagelserne af programmet blev skudt i gang. Det afslører en række af videooptagelser, som to studerende Kristoffer og Nicolai fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole har lavet.

- Jeg er på vej til casting hos Metronome, som vil have mig med i et nyt datingprogram. Så tænkte jeg, at det ville være en god måde at få noget omtale på og en god mulighed for at tage røven på TV3 samtidig, kan man se Ciano sig kækt til de studerendes kamera, inden han få minutter senere går op ad trappen og lyver sig med i programmet.

- Jeg vil gå op og spille single, og hvis nogle af pigerne i programmet bliver forelsket i mig, må jeg så bare takke nej. Jeg har jo en kæreste, jeg er forelsket i.

Skulle være ny Sidney Lee
Ciano havde sammen med de to journalister planlagt, at han skulle opbygge en masse løgnehistorier om halvitalieneren for på den måde at få ham i medierne. Og planen var senere, at han skulle blive så kendt som overhovedet muligt for så at afsløre fupnummeret til sidst.

- Vi har jo alle gået og ventet på, at Sidney Lee ville smide bandanaen og råbe 'hah, der fik jeg jer', siger en af de to bag idéen, Kristoffer Eriksen.

- Det kunne være sindssygt sejt og interessant, hvis Sidney i virkeligheden var en gudbenådet skuespiller og havde et dybere statement på hjerte. Men den dag kommer nok aldrig, så vi besluttede os for at lave vores egen 'Sidney Lee', siger journalisten til ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: Metronome: Vi stoler på Ciano

Og projektet nåede efterhånden de højder, Kristoffer, Nicolai og Ciano havde håbet på.

De fik blandt andet lavet en musikvideo, hvor Ciano lå og slangede sig op ad en nøgen Ibi Støving, fik ham med i 'Dagens mand' og til sidst også 'For lækker til love'. Men pludselig sprang Ciano fra:

- Jeg har fået smag for reality-livet', skrev Ciano i en mail til de to studerende, som derfor besluttede sig for at afsløre løgnene med det samme.

Metronome kendte sandheden
Da projektet gik i vasken fik den person fra Metronome, som stod for castingen til 'For Lækker til Love', 26. februar et opkald fra de to bagmænd bag 'Ciano -projektet'. Her fik hun hele sandheden at vide - både om kæresten og om sangerkarrieren.

Men det var ikke umiddelbart Cianos troværdighed i programmet, hun var bekymret for.

- Det er lidt ubehageligt at være blevet løjet for. Men fuck det, jeg er mere nervøs for, hvad der sker, hvis vi påstår i et program, at han er sanger, at det så kommer ud i Se og Hør, at han ikke er, siger hun til de to bagmænd, som optog telefonsamtalen.

Selvom Metronome, der producerer programmet for TV3 kendte til alle løgnehistorierne, har de ikke fortalt TV3, at mindst en af deltagerne i programmet er 'en falsk figur'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+