Så få stemmer skilte Sarah og Annelouise

Sarah vandt meget knebent over Annelouise i X Factor-finalen. Se, hvor få stemmer der skilte de to finalister

Dagen efter den spændende X Factor-finale mødte de to finalister op på Ekstra Bladets redaktion for at tale i telefon med deres fans. (Foto: Rumle Skafte)
Dagen efter den spændende X Factor-finale mødte de to finalister op på Ekstra Bladets redaktion for at tale i telefon med deres fans. (Foto: Rumle Skafte)

Da X Factor-værtinden Lise Rønne i fredagens afgørende finale mellem Sarah og Annelouise sagde, at afstemningen var meget tæt, var det ikke bare noget, hun sagde for at trække spændingen ekstra ud.

Det var den rene, skinbarlige sandhed, viser stemmetallene, som Danmarks Radio netop har offentliggjort – både for finalen og alle de øvrige live shows.

Finale-afstemningen viste en forskel på blot 2.086 stemmer i Sarahs retning ud af den mere end halve million, der blev afgivet i de sidste hektiske minutter.

Mens Sarah fik 255.813 stemmer, måtte Annelouise ’nøjes’ med 253.727.

Stemmeslugeren Annelouise
Til gengæld lå Annelouise faktisk til at vinde efter første afstemning, der sendte Babou ud af finale-feltet.

Den senere nummer to fik her 206.011 stemmer foran Sarah med 178.794 og Babou med 136.748.

Resultaterne fra samtlige shows viser, at Sarah undervejs vandt fire gange ud over selve finalen, Babou vandt en gang, mens Annelouises bedste placering var en andenplads i semifinalen.

Til gengæld opnåede hun også en sidsteplads i show nummer fire, hvor det dog var Rasmus, der blev sendt hjem. Det show blev i øvrigt vundet af tvillingerne Rikke & Trine, der røg ud i det efterfølgende show fem.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær