Patricia: - Jeg fylder Parken senere

Presset. Fyldt op. Færdig med 'X Fator'. Men når Patricia har sundet sig lidt, er hun klar til at tage revanche

Mens Patricia er lettet er Ekstra Bladets læsere ærgerlige over, at hun ikke er i finalen i årets 'X Factor'. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Mens Patricia er lettet er Ekstra Bladets læsere ærgerlige over, at hun ikke er i finalen i årets 'X Factor'. (Foto: Klavs Bo Christensen)

Det virkede en smule besynderligt - måske ligefrem højrøvet - da Patricia fredag aften proklamerede, at hun var glad for at hendes eventyr i 'X Factor' nu er slut. Seerne sendte den spinkle rødhårede pige ud af konkurrencen, lige før det store klimaks i Parken, hvor der er finale på fredag.

Dagen derpå er der ingen tvivl at spore i den udstemte 'X Factor'-deltagers sind. Det er en lettelser at presset fra talentkonkurrencen er væk.

LÆS OGSÅ: Lettet Patricia: Jeg havde ikke hjertet med

- Jeg har set min egen optræden på tv efterfølgende, og man kan tydeligt se, at jeg ikke havde mig selv med i det, siger Patricia, da hun lørdag middag ankommer til Ekstra Bladet for tale telefoner og tale med læserne.

En halv maske
- Jeg havde bare ikke mig selv med i det mere. Og sangene var ikke mig, forklarer hun.

- Giver du for let op?

- Nej er du sindssyg. Jeg er et rigtigt konkurrencemenneske. Men det her er noget andet. Med musikken går det tættere på. Det skal være noget, jeg brænder for. Hvis jeg virkelig havde brændt for det, ville jeg have kæmpet noget mere.

- Prøvede du slet ikke at nå finalen?

- Jeg prøvede at tage masken halvt på, men det gik vist ikke så godt.....

- Er du for god til 'X Factor'?

- Nej overhovedet. Jeg trænger bare til at lave mit eget.

Parken
Havde seerne ikke taget konsekvensen og sendt Patricia ud efter hendes halvhjertede præstation i aftes, så havde det sat hende i noget af en pine.

- Jeg ved simpelthen ikke, om jeg havde taget Parken med, hvis jeg ikke var blevet stemt ud. Men jeg er så pligtopfyldende, at jeg nok havde gjort det.....nej, jeg ved det virkelig ikke, siger hun, inden telefonerne begynder at ringe.

En af dem, der ringer ind er 35-årige Morten fra Kolding.

- Jeg synes, at det er træls, at du røg ud. Jeg havde sådan håbet at se dig i Parken. Men har du planer om at lave en plade?

- Ja, det har jeg. Og så fylder jeg bare Parken senere, griner Patricia

- Fedt! Held og lykke med det.

Helt slipper Patricia dog ikke for Parken. Hun får nemlig en mindre rollen, når det store finaleshow løber af stablen på fredag.