Kjell skal have en ny chance

Bange Blachman smed Kjell hjem fra 'X Factor', men nu kræver Ekstra Bladets læsere, at han får et wildcard

Seerne har ikke fået nok af Kjell. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)
Seerne har ikke fået nok af Kjell. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)

Tusinder af danskere har endnu ikke glemt den oplevelse, det var at opleve 63-årige Kjell fra Brovst til 'X Factor'-audition synge Righteous Brothers-klassikeren 'Unchained Melody'.

Med rystende hænder, men klar i mælet fik han tårerne frem, både i salen og hjemme i stuerne, hvor seerne heller ikke var upåvirkede af hans livshistorie med druk og hjerte-problemer, der medførte, at han faldt om bag rattet i sin bil for tre år siden og faktisk var død i ni minutter.

Manden har jo været død
Netop frygten for, at helbredet ikke ville kunne klare strabadserne ved at være med i det videre 'X Factor'-forløb, har Thomas Blachman brugt som forklaring på, hvorfor han valgte ikke at tage Kjell med i det videre forløb.

- Jeg ville gerne have set Kjell igen, men manden har jo været død i ni minutter. Og 'X Factor' er det mest hektiske forløb, så det turde jeg simpelt hen ikke, har den skaldede dommer sagt til Her og Nu.

LÆS OGSÅ: Blachman: -Jeg gav ham livet

Respekt i udlandet
Udtalelsen fik i første omgang Kjell til fnysende at gøre opmærksom på, at lægerne havde erklæret ham fuldstændig rask, og at Blachman bare kunne have spurgt ham.

- Der er intet, der indikerer, at jeg er dårlig på nogen måde. Jeg arbejder stadig, og jeg har da også fået mit kørekort tilbage. Jeg er sund og rask, og jeg har et godt liv, sagde Kjell til Starlounge.

Siden er ønsket om, at Kjell skulle have en ny chance i 'X Factor', vokset hos seerne - og hos Ekstra Bladets læsere.

Også blandt udlændinge, der har set Kjells optræden på YouTube, har han fået tilhængere.

- Gudbenådet sanger, skriver således 'aeo2608' fra USA, og fra 'yoav28' fra Israel lyder der respekt for hans smukke og rørende sang.

nationen! på Ekstra Bladet har de seneste dage gennemført en afstemning om, hvorvidt Kjell skal have et wildcard til de direkte shows. Og af 5600 besvarelser mener 58,5 procent, at det skal han.

100 procent rask
Til Ekstra Bladet siger Kjell , at han er klar, hvis DR pludselig skulle sige god for en uventet deltagelse i showet.

- Jeg var til læge i går til mit sædvanlige tre-måneders tjek, og jeg var 100 pct. frisk. Jeg blev testet i hoved og røv. Der var intet i vejen. Pillerne blev også droppet. Nu skal jeg bare tage en hjertemagnyl om dagen.

- Hvis Blachman er i tvivl, sagde lægen, at han bare kunne ringe til ham. Og jeg ville da aldrig stille op til 'X Factor', hvis jeg ikke mente, jeg kunne gennemføre det.

- Men jeg vil godt understrege, at jeg synes, Blachman er virkelig kompetent. Al ære og respekt til ham.

Ikke sur
- Og rygtet om, at jeg er rasende på ham, har intet - absolut intet - på sig, siger Kjell, der allerede har fået henvendelse om en pladeindspilning.

LÆS OGSÅ: X Factor-Kjell raser over Blachman

- Jeg har sagt til dem, at jeg vender tilbage, når alt det her 'X Factor' er forbi.

Den aldrende sanger skal dog ikke gøre sig forhåbninger om et wildcard til liveshows.

- Jeg har respekt for nationen!'s afstemningsresultatet, men desværre kan vi ikke have Kjell med som ekstra deltager, siger DR-redaktør Jan Lagermand Lundme.

- For så vil mange andre også kunne påstå, at de har opbakning til at skulle have en ny chance, og til sidst kunne vi stå med 100 finalister, og så skulle vi stort set begynde forfra.

- Men jeg vil da godt understrege, at jeg synes, Kjell er en fantastisk sanger, som jeg ønsker al mulig held og lykke i fremtiden, siger Lagermand Lundme.

Kjell

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.