Bubber får rigeligt hos konen

Tv-værten har ikke behov for at hive sig i banditten derhjemme. - Lige præcis på det punkt tror jeg, at jeg er rigtig forkælet, siger han og henviser til konen

Efter Bubber er blevet en voksen og gift mand, behøver han ikke gøre-det-selv længere, og derfor var det grænseoverskridende for ham at skulle aflevere en klat i sædbanken. (Foto: Thomas Marott/TV 2)
Efter Bubber er blevet en voksen og gift mand, behøver han ikke gøre-det-selv længere, og derfor var det grænseoverskridende for ham at skulle aflevere en klat i sædbanken. (Foto: Thomas Marott/TV 2)

I aften skal Bubber endnu engang overskride sine egne grænser i TV 2-programmet 'Danmark ifølge Bubber', når han skal aflevere en kop sæd i Sædbanken.

- Det er jo grænseoverskridende på alle mulige måder. For det første skal man aflevere en klat sæd i en sædbank. Der er ikke noget sex, der er ikke noget kærlighed. Jeg er jo vant til at aflevere min klat med kærlighed.

- For det andet er det er jo intimt og privat, og det er en situation, som jeg ikke havde forstillet mig, at jeg skulle stå i nogensinde. Og selvom det bliver holdt privat med lukkede døre og sådan, er der jo en blufærdighed, når man kommer ud med et gennemsigtigt glas, fortæller han om aftenens program.

Behøver ikke 'gøre-det-selv'
- Men du har da vel for søren hevet dig i banditten før?

- Jamen, det har jeg da, og måske har jeg gjort det alt for meget, da jeg var mindre. Det er jo noget, masser af teenagedrenge vil nikke genkendende til. Men det er jo ikke noget, man normalt gør på nationalt tv.

- Det var da også lidt usselt at sidde der for sig selv og rive i banditten. Det er sgu lang tid siden, at man har siddet helt alene i et hjørne og nærmest på kommando.

- Det gør man simpelthen ikke, når man er en gift mand?

- Det er sgu ikke engang, fordi jeg ikke vil indrømme det, men lige præcis på det punkt tror jeg, at jeg er rigtig forkælet, siger han og henviser til konen Christina Ibsen Meyer, som han har været gift med siden 1991 og har tre børn med.

- Det lyder spændende, vil du uddybe det?

- Det kan du vel selv tænke dig til. Men jeg behøver det ikke, griner han.

Det går da også galt, da Bubber skal levere sit one-shot. Han har svært ved at ramme koppen, og derfor havner det halve af det på gulvet.

Om Bubber 'kører med klatten' i sædbanken, og der kommer flere mini-Bubber'e til at gå rundt i landet om ni måneders tid, kan du se på TV 2 i aften klokken 20.50.