Første afsnit af TV3s reality-scoreprogram Paradise Hotel løb over skærmen i går aftes, og det var der mange danskere, der havde ventet på.
Programmet havde i gennemsnit 266.000 seere, der for første gang kunne se de nye (og gamle) deltagere tjekke ind på det mexikanske drømmehotel.
Sidste sæsons afsnit havde i gennemsnit 234.000 seere. Noget tyder derfor på, at vi danskere ikke er blevet trætte af cocktailen af taktik, bikinier og drama.