Der bliver eksklusiv gæste-optræden ved X Factor-finalen i Parken fredag den 25. marts.
Ingen ringere end boybandet over alle boybands, Take That med Robbie Williams i spidsen, lægger vejen forbi og skal både optræde alene og med en af de tre deltagere, der når hele vejen til finalen.
– Det er helt vildt, jubler underholdningsredaktør Jan Lagermand Lundme.
Hvem af finalisterne, der får fornøjelsen af at stå på scenen sammen med d’herrer Gary Barlow, Mark Owen, Howard Donald, Jason Orange og altså Robbie Williams, vides endnu ikke. Kun ved man, at vedkommende skal findes blandt de endnu tilbageværende i konkurrencen, Rasmus, Babou, Sarah, Patricia, Annelouise og Rikke & Trine.
Take That, der blev gendannet i original besætning sidste år, optræder i forvejen til sommer ved to koncerter i Parken.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.