

Siden første afsnit af DR1’s programserie ’Læsø Kalder’ løb over skærmen har problemerne stået i kø, og konstitueret chef på DR1, Michael Thouber, har måttet stille op i både Detektor og Aftenshowet og forsikre, at der trods beskyldningerne om finurlig fakta-håndtering og manipulation er styr på sagerne i kanalens forsøg på at sætte udkantsdanmark på dagsordenen.
- Det er dybt frustrerende og irriterende, at hele idéen og de gode intentioner med ’Læsø Kalder’-projektet er ved at drukne i en diskussion om klipning. Jeg ville meget hellere diskutere indhold og visioner for udkantsdanmark, end jeg vil diskutere de problemstillinger, der naturligt opstår, når man skal klippe 210 timers optagelser ned til 3,5 timers fjernsyn, siger konstitueret chef på DR1, Michael Thouber.
Kræver redegørelse
Efter de forskellige eksempler på kreativ klipning og manipulationer har været heftigt diskuteret og eksponeret i medierne, har DR følt sig nødsaget til, at kræve en skriftlig redegørelse fra Koncern TV & Filmproduktion, der har produceret udsendelserne DR1.
- Nu afventer vi en skriftlig redegørelse fra Koncern TV & Filmproduktion, der kommer i løbet af ugen, hvor de fortæller deres side af sagen, så vi kan forsikre os om, at der ikke opstår yderligere problemer vedrørende klipningen af programmerne, siger Michael Thouber
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.