Temaet i årets udgave af Big Brother er hemmeligheder og løgne og allerede i aften kommer de første bekendelser på bordet.
Det sker når husets mandlige deltagere hver især skal afsløre en hemmelighed.
32-årige Klaus fra Rødovre står for en af de mere pikante overraskelser. Han afslører, at han har knaldet sin mors veninde:
- Min mor ved det ikke endnu, men jeg har knaldet min hendes gode veninde. Alkohol gør jo mærkelige ting ved én. Jeg vidste jo ikke bedre. Hun havde silikonebryster. Hun var lyshåret og jeg var en 19-årig dreng. Det er klassisk. Jeg syntes det var spændende, fordi hun var erfaren og det var en oplevelse, forklarer Klaus blandt andet i ovenstående klip.
De andre hemmeligheder er:
- Jeg fester med min mor i Sunny Beach.
- Jeg har været alle mine kærester utro - og de ved det ikke.
- Mit største idol er Ole Henriksen.
- Jeg har været til numerolog og hedder ikke længere Nicklas.
- Jeg sover altid med lyset tændt, for jeg er bange for mørke.
- Jeg er hunde-agility-træner.
Hvilke deltagere der er bag hvilke hemmeligheder afsløres i Big Brother liveshowet i aften klokken 21.00 på Kanal 5. Det er også her, at den første deltager stemmes ud af Big Brother 2014.