Arvingerne: Ligene vælter op af lasten

Jens Jørn Spottag har som Signes håndbold-far, John mange ting, han dækker over

Her ses arvingerne med matriarken Veronika i midten. (Foto: Jonas Olufson)
Her ses arvingerne med matriarken Veronika i midten. (Foto: Jonas Olufson)

På håndboldbanen som træner og i det testoterondunstende omklædningsrum er John i sit es. Men når det gælder følelserne til den hemmelige datter, Signe og den gamle kærlighed til den store og dominerende kunstner, Veronika Grønnegaard, er han bagud på point. Det bliver altsammen tydeligt i de kommende afsnit af DRs 'Arvingerne'.



Jens Jørn Spottag er glad for rollen som John. (Foto: Jonas Olufson)
Jens Jørn Spottag er glad for rollen som John. (Foto: Jonas Olufson)




Veronikas bombe chokerer alle

- John er en fysisk mand. Han overlader det med følelserne til kvinderne eller rettere til sin kone, Lise, som han føler sig i en voldsom gæld til. Det var Lise, der samlede ham op af rendestenen, da han godt fordrukken over bruddet med Veronika og problemerne med den lille Signe havde slået sig på flasken. Og det er derfor Lise, der har erobret retten til at bestemme i hvilken rækkefølge, sandhederne skal åbenbares, og det skaber, som man kan se i de første afsnit, en del ballade, siger Jens Jørn Spottag.

Arvingerne begejstrer: Udsigt til drama og tragedie

Kunstnerverdenen kontra håndboldverdenen er to modpoler med hver deres måde at tackle virkeligheden på, og med hver deres sprog og regler. Derfor vil man også i de kommende afsnit opdage et væld af lig i lasten, og seerne må berede sig på ret mange overraskelser undervejs.

Dansk James Bond-skurk vil ikke være kendt

Fortielser og direkte hemmeligheder går hånd i hånd og skaber eksplosionsagtige reaktioner i begge lejre, hvor følelserne kommer uden på tøjet.

- Min figur, John har i flere omgange forsøgt at få sin kone, Lise til at lægge svesken på disken, men det har hun af flere grunde afvist, og derfor kommer de fatale afsløringer væltende. Jeg tør godt love, at seerne har meget til gode endnu. Alene alle de gamle aftaler, som Veronika har indgået, og spørgsmålene om, hvem fædrene er, er sprængfarlige emner, griner Spottag.

Trine Dyrholm: Jeg har også mistet en forælder

Jens Jørn Spottag har aldrig selv været involveret i en arvesag med strid og slagsmål.

- Heldigvis da, men det er måske nok fordi, jeg ikke kommer fra en familie, hvor der var store ting at arve, erkender han.

Ny tv-serie på DR tegner fantastisk

Men Johns univers er ikke fremmed for Spottag.

- Jeg er selv et fysisk menneske. Jeg er ikke en, der trives ved kun at bruge intellektet - jeg skal have kroppen med. Og i mange år som teenager levede jeg på håndbold og fodboldbaner i den del af Østjylland, hvor jeg kommer fra. Derfor forstår jeg Johns reaktioner. I håndboldverdenen kører altid nærmest Fulton-agtigt. Hvis der er problemer, så 'stik dem et par flade' og se at komme videre. Men sådan er det ikke i det komplicerede kunstnermiljø. Her gælder ganske anderledes regler, forklarer han.

Se den lækre mand i 'Arvingerne': Frue-guf

Af samme grund tror Spottag også, at forholdet til Veronika ramte John så hårdt.

- Han var dybt fascineret af den spændende dame, som levede et liv med meget store armbevægelser, og hvor der trods stor højde til loftet uden tøven kunne skæres hul til et meget højere juletræ. Derfor slog det ham ud, da han så at sige blev kasseret.

Som kernefigur er Jens Jørn Spottag ny i en dramaserie. Han har spillet med i små roller i et væld af serier, men i 'Arvingerne' vil han være centralt placeret i både to'eren og tre'eren, som allerede er planlagt til de kommende sæsoner.

'Arvingerne' er mange klasser over 'Badehotellet'

- Ja, jeg er ked af det, men seerne må finde sig i, at få John ind i stuerne en del søndag aftener endnu, spøger han.

Hermed er John involvering i den nu igangværende arvestrid også cementeret. Ellers havde manuskriptforfatteren, Maya Ilsøe skrevet ham ud efter første del.

- Man kan sige om Johns miljø, at det er meget heldigt valgt i forhold til virkeligheden. For mens John kæmper sine kampe på håndboldbanen og mod den fremedartede kunstnerverden, har vi et EM i herrehåndbold kørende i Danmark. Så der er fin aktualitet lige der, smiler Jens Jørn Spottag.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.