Seerne elsker 'Badehotellet'

Der var flotte seertal til TV2s fiktionsserie og DRs nye satsning, 'Arvingerne'

I modsætning til anmelderne kunne seerne godt lide 'Badehotellet'. Her serverer stuepigen Fie for fru Fjeldsø (Birthe Neumann) og hendes søn Adam Fjeldsø (Martin Buch), mens hotelejer Julius Andersen (Ole Thestrup) ser til.  (Foto: Mike Kollöffel/TV2).

De danske anmeldere brød sig bestemt ikke om at tjekke ind på TV2's 'Badehotellet', men seerne kunne til gengæld lide, hvad de så.

Anmelderne om TV 2-serie: Klodset, udramatisk og ubehjælpsom

Intet halløj på 'Badehotellet'

Over halvanden million danskere - 1,524.000 for at være nøjagtig - fulgte med, da 'Badehotellet' for første gang løb over skærmen mandag aften. Det er det højeste seertal til en fiktionsserie på TV2 siden slutningen af halvfemserne, hvor 'Morten Korch' og 'Strisser på Samsø' huserede.

På en skala fra et til fem præmierede seerne 'Badehotellet' med en karakter på 4.1. Til sammenligning har alle TV 2s danske fiktionsserier i årenes løb haft vurderingen 3,9 i gennemsnit.

'Arvingerne' er mange klasser over 'Badehotellet'

Arvingerne begejstrer: Udsigt til drama og tragedie

Også hos DR kan man glæde sig over årets første seertal. Premieren på 'Arvingerne' første januar blev set af 1.784.000 seere og her kvitterede seerne med en karakter på 4.0.