- Ti mio. kr. er da også en slat penge.

Det er både far John og Signes håndboldkæreste Andreas enige om, og selv om Kenneth M. Christensen ikke vil kalde sin figur grådig, indrømmer han, at Andreas også i aftenens afsnit nok tænker meget praktisk på, hvad Signes arv vil kunne gøre for deres fremtidige samliv.

- På den grønne gren på Grønnegården, så at sige?

- Ja, Andreas vil gerne være manden. Så han forsøger at sikre sin kvinde de bedste muligheder.

- Men hun vægrer sig jo ved at modtage det hus.

- Andreas kan godt lide, at kvinder er kvinder, og så tænker han jo nok, at Signe er ret meget i sine følelsers vold, og at han skal gå ind og hjælpe med det praktiske og beslutningerne.

Andreas-figuren er en kendt mand i byen. Anerkendt som håndboldspiller og en fyr, som vil gøre sin hobby til sin levevej. Af samme grund er det ikke så tosset at have lidt penge i ryggen.

- Andreas er et fysisk menneske, og det kan jeg sagtens identificere mig med. Jeg har spillet meget fodbold som yngre. Men håndbold kunne jeg ikke spille, så da jeg fik rollen, måtte jeg i lære som håndboldspiller hos Ajax København. Det var fedt. Men jeg blev nok overrasket over, hvor meget testosteron, der er i luften. Håndbold er en kraftfuld sport, men jeg blev glad for det, og jeg har fået rigtigt gode venner blandt de herrer, jeg trænede med på det førstedivisionshold, fortæller Kenneth.

Den trygge håndboldverden med de faste vedtagne regler kan dog ikke tage højde for det kæmpe følelsesmæssige drama, som Signe og Andreas hvirvles ind i.

- Jeg afslører vist ikke for meget, når jeg siger, at kriserne også kan mærkes på parforholdet, griner Kenneth.

Og noget tyder på, at Signe er meget mere sin biologiske kunstfurie-mor, Veronikas datter, end hun aner.

Andreas kommer til at spille på ukendt banehalvdel, og selv om modstanderne er åbenlyse, så spiller de ikke efter de sammen regler, hver gang der fløjtes ind.

Kenneth M. Christensen får ikke selv fulgt med i tv for tiden. Han er nemlig i Honduras - på dykker - og trecking-ferie med sine brødre.

- Vi har lige været fanget i et par dage på den lille ø, Utila, på grund af de store monsterbølger, der hærgede hernede. Men ellers er alt fint. Jeg har dykket med hajer og delfiner. Det har virkelig været sjovt at møde hajer nede på 30 meters dybde. En stor oplevelse. Dykning har en nærmest terapeutisk virkning på mig. Fordi man er nødt til at fokusere på sit åndedræt, får jeg tømt hovedet og slapper fuldstændigt af. Det er fantastisk, siger han.