Lehfeldt om Arvingerne: - Det var lidt svært at høre

Skuespilleren, der har rollen som Veronika Grønnegaards advokat, kunne ikke rigtigt høre, hvad hun selv sagde i søndagens afsnit af 'Arvingerne'

Kirsten Lehfeldt spiller rollen som advokaten Lone i 'Arvingerne'. (Foto: DR/Martin Lehmann)
Kirsten Lehfeldt spiller rollen som advokaten Lone i 'Arvingerne'. (Foto: DR/Martin Lehmann)

- Det er sjovt, du siger det, for jeg tænkte faktisk over det, da jeg så serien i søndags, siger Kirsten Lehfeldt, da Ekstra Bladet ringer for at høre, hvad hun synes om lyden i ' Arvingerne'.

Øhhhh? Hva’ er det, de siger?



Høreproblem: Arvingerne er slet ikke lavet til fladskærm

Hun spiller selv med i serien som den afdøde Veronikas advokat, Lone.

- Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvordan jeg skulle indstille lyden, for det var lidt svært at høre, siger hun ærligt.

Hun understreger, at hun som skuespiller ikke ved meget om lydsiden af en filmproduktion, men at hun selvfølgelig synes, det er ærgerligt, at der er problemer med lyden.

Noget vil gå fløjten
- Der ligger jo et stort stykke arbejde bag sådan en produktion, siger hun og forklarer, at skuespillere ofte tænker mere over deres artikulation, når de står på scenen, end når de står på et film-set, fordi der er mikrofoner over det hele til at optage dialogen.

Arvingerne: Ligene vælter op af lasten

Samtidig mener hun, at en tydeligere artikulation vil gå ud over seriens samlede udtryk.

- Der er en naturalisme over 'Arvingerne'.

- Hvis man skulle artikulere meget tydeligere, ville noget af den stil gå fløjten, siger hun og glæder sig over, at der ifølge DR's drama-chef, Piv Bernth, skulle være styr på lydsporene til det tredje afsnit af serien, som sendes på søndag.

Veronikas bombe chokerer alle