Jeg er fanget i et fængsel af fedt

Ekstrem fed: Flemming Svenningsen fra Albertslund skal smide 80 kilo på et år

Det er ikke noget kønt syn, da Flemming første gang stiger op på vægten i programmet. (Foto: TV3)
Det er ikke noget kønt syn, da Flemming første gang stiger op på vægten i programmet. (Foto: TV3)

32-årige Flemming Svenningsen har det ikke godt, da han skriver til TV3's personlige træner i programmet 'Ekstremt Fed', Henrik Duer, for at få hjælp til at smide nogle af de overflødige kilo i sin kolonorme krop.

- Jeg føler mig fanget i et fængsel af fedt, som jeg ikke kan bryde ud af af mig selv, fortæller han, og det er ikke helt løgn.

Vægten siger 200,4 kilo, da han bliver vejet første gang med Henrik Duer som vidne, og det får alarmklokkerne til virkelig at ringe.

- Jeg havde været på højskole to år før, hvor jeg var kommet ned på 140 kilo. Problemet var, at man ikke lærte noget om, hvad man skulle gøre, når man kom hjem igen. Og jeg tog snart de tabte kilo på igen, siger Flemming Svenningsen til Ekstra Bladet.

En klump fedt
Flemming er - udover at være enormt overvægtig - også arbejdsløs pædagogmedhjælper, han lider af social fobi og knapt nok tør forlade sin bolig, fordi han er overbevist om, at folk kigger skævt til ham på grund af hans fedme.

Til gengæld spiser han uhæmmet, mens tiden fordrives foran computeren - med enkelte rollespil ude i naturen som eneste kontakt med omverdenen.

Se klip her

Det kan ses på figuren.

- Der er en klump af fedt, der bare hænger der, siger Flemming, mens han ælter rundt i sin ekstreme vom.

Når han det?
Der må gøres noget, og han kommer under Henrik Duers hårde regime, hvor første delmål siger, at han skal tabe 20 kilo, så han efter tre måneder kommer ned på 180,7 kg.

Efter 'Ekstremt fed': Jeg tog 24 kilo på



Ekstremt fed: Glenns optur og nedtur

Det lykkes og mere til - faktisk taber han 28 kg - og Flemming er klar til at tabe 30 mere til næste delmål efter et halvt år.

Det lykkes ikke. Pilen siger 150,4 kg. Skal det endelige mål på 120 kilo nåes, skal han altså smide 30,4 i løbet af det sidste halve år.

Lykkes det? Og slipper han af med sin sociale fobi?

Se TV3 i aften kl. 21.00