Fredags-fred i flimmeren: Du kan både nå Blachman og bold

Der er en stor tv-aften i vente på fredag. Heldigvis kan man både nå 'X Factor' og Danmarks semifinale ved europamesterskaberne i herrehåndbold

Der er en stor tv-aften i vente fredag aften. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR og René Schütze)
Der er en stor tv-aften i vente fredag aften. (Foto: Agnete Schlichtkrull/DR og René Schütze)

Efter Danmarks kamp mod Island onsdag aften faldt det endelig på plads. Wilbeks tropper spiller semifinale fredag aften klokken 21.00 mod Kroatien.

Green og Mensah slagtede Island

Alle de rød-hvides indledende kampe er blevet spillet klokken 20.30, men både hos TV 2 og på Danmarks Radio er der stor tilfredshed med, at Europæisk Håndbold Forbund, allerede inden turneringen startede, besluttede at rykke spilletidspunket for de afgørende kampe en smule.

Det betyder nemlig, at de danske håndboldfans også kan nå at se 'X Factor' - og at de mange 'X Factor'-fans kan få håndboldkampen med i sin fulde længde.

Zap klokken 21
DR sender som sædvanlig 'X Factor' fra klokken 20 til 21 fredag aften - og præcis, når rulleteksterne kører over skærmen, fløjter dommerne i Boxen i Herning op til kampen mellem Danmark og Kroatien.

- Som udgangspunkt er jeg da glad for, at 'X Factor' og landskampen ikke kommer til at ligge overfor hinanden, men det er nu mest for danskernes skyld. Nu har de mulighed for at se begge dele, og det er dejligt, siger DRs underholdningschef Rasmus Ladefoged, der fredag aften byder på et af årets 'X Factor'-højdepunkter, når de tre kategorier skal fordeles mellem Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee.

- Det bliver et meget spændende program, der på den måde er med til at definere resten af sæsonen, siger han.

Klip håret af Mikkel Hansen

Stærk håndbold-kort
Også TV 2 Sportens chef, Frederik Lauesen, er glad på tv-seernes vegne over, at to så store tv-begivenheder ikke falder sammen.

- For mig at se, er det da dejligt, at vi går fri af ’X Factor’ - ikke mindst for danskernes skyld. Så kan man nå at følge med i det hele, siger Frederik Lauesen.

Dennis Knudsen garanterer: - Jeg kan lave vinderhår

- Hvor glad er du for, at Danmarks semifinale skal spilles klokken 21 og ikke 20.30, som de indledende kampe, så håndboldherrerne ikke skal lægge arme med ’X Factor’?

- Lad mig sige det sådan, at vi har før lagt arm med ’X Factor', når der har været håndboldslutrunder, og et eller andet sted er det ikke det helt store problem, for håndbold er bare et rigtig stærkt kort at have på hånden. Men nu får seerne mulighed for at se begge dele, og det synes jeg sådan set er det væsentligste, siger TV 2 Sportens chef.