Game of Thrones er som tysk porno

Stephen Dillane - der spiller Stannis Baratheon i 'Game of Thrones' - er ikke begejstret for de store mængder sex og nøgenhed, som serien byder på

Stephen Dillane er glad for 'Game of Thrones', men ikke  for de mange sex-scener, serien byder på. (Foto: HBO)
Stephen Dillane er glad for 'Game of Thrones', men ikke for de mange sex-scener, serien byder på. (Foto: HBO)


Game of Thrones-stjerne vil indstille tv-karrieren



Roskilde-hovednavn i 'Game of Thrones'

Har man set blot et enkelt afsnit af den populære fantasy-serie 'Game of Thrones', er man ikke et sekund i tvivl om, at serien ikke er for børn eller personer, der har et anstrengt forhold til nøgenhed.

De udpenslede sexscener har tidligere været diskuteret heftigt i de amerikanske medier, men nu kritiseres de fra uventet kant - nemlig fra en af seriens skuespillere - Stephen Dillane, der spiller Stannis Baratheon.

- Det appellerer ikke til mig. Det minder mig om tysk porno fra 1970'erne. Men jeg går ud fra, at det tjener et formål, vrisser den britiske skuespiller, der dog skynder sig at tilføje, at han holder meget af seriens øvrige kvaliteter.

For gammel
57-årige Stephen Dillane er ikke sikker på, hvorfor seriens sex og nøgenhed ikke tænder ham.

- Måske er jeg bare en smule for gammel til den slags, siger han.

HBO-serien, der er baseret på forfatteren George R. R. Martins række af bestseller-romaner, kører på fjerde år, og første afsnit i fjerde sæson vises på amerikansk tv den 6. april.