Endnu en dansk tv-serie bliver formentligt lavet i en amerikansk version.
Ifølge flere amerikanske medier har tv-kanalen og serie-producenten HBO i samarbejde med BBC Worldwide besluttet at lave en ny version af DRs populære dramaserie ’Borgen’.
Seriens skaber, Adam Price, slår dog fast over for Ekstra Bladet, at det ikke er endeligt bekræftet endnu.
Nu skal de se Krøniken i BrasilienAlligevel er han naturligvis glad for udlandets store interesse i serien, der handler om den kvindelige politiker Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), der bliver Danmarks første kvindelige statsminister.
- Vi er alle sammen virkelig stolte, lykkelige og taknemmelige for den store opmærksomhed omkring serien, siger han til Ekstra Bladet.
Borgen-skuespiller havnede på Jobcentret- Vi havde aldrig troet, at serien ville få den bevågenhed og gennemslagskraft i udlandet. Måske ville Sverige og Norge være interesserede, tænkte vi, men vi er superglade for, at den er blevet så godt modtaget så mange steder, siger han og fortæller, at han krydser fingre for, at HBO tager den endelig beslutning om at lave en amerikansk version af serien.
Gør de det, vil ’Borgen’ kunne melde sig ind i samme klub som ’Forbrydelsen’ og ’Broen’, der også er blevet genindspillet i USA.
'Borgen' er langtfra ChristiansborgSelv 'Borgen' gør grin med Brøndby