Bookmaker: ManBand ryger på fredag

Danske Spil mener, at Blachmans grupper står svagest - og af de tre grupper er det ManBand, der må forlade showet først

Danske Spil mener, at ManBand ryger hjem på fredag. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)
Danske Spil mener, at ManBand ryger hjem på fredag. (Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen)

Danske Spil har kigget i krystalkuglen, og viser den rigtigt, bliver 'X Factor'-eventyret for ManBand ikke særlig langt. Oddssætter Hans-Henrik Busk Stie tror nemlig på, at de tre herrer må forlade konkurrencen på fredag, hvor det første liveshow bliver sendt på DR.

- Der er nærmest tradition for at det er en gruppe, der ryger første gang. Det er selvfølgelig ikke 100 procent sikkert, men vi har kigget tilbage over de seneste sæsoner, og der er ofte røget en gruppe ved første liveshow, siger Hans-Henrik Busk Stie til Ekstra Bladet.

Thomas tog grupperne: - Jeg er jo diplomat

Danske Spil mener ikke kun, at det er ManBand, der står svagt af grupperne. Kigger man på spilgigantens odds er de lavest på de tre grupper, der er med i år: ManBand, Anthony Jasmin og Lickety-Split.

- Vi ser klart grupperne som de svageste kunstnere i år, og det bliver ikke nogen overraskelse, hvis det er to grupper, der ender i farezonen. Hvis det sker, bliver det Blachman, der skal vælge, og der tror vi, at han sender ManBand hjem, siger oddssætteren og forklarer, at Danske Spil tror på, at Blachman tror mere på de to andre grupper, blandt andet fordi han selv har sammensat dem.

X Factor-Fie: Jeg er blevet mobbet

De tre fyre, Ole, Dennis og Jesper, der danner ManBand, har dog også nogle egenskaber, der kan give gruppen ekstra point blandt seerne.

- På plussiden kan man sige, at de har en speciel profil, og at de skiller sig ud. Men vi tror omvendt ikke, at de rammer det segment, der går mest op i at stemme - altså de helt unge, siger Hans-Henrik Busk Stie.

X Factor sænker aldersgrænse