Lina Rafn: Blachman har skræmt Beyoncé væk

Den excentriske musiker har med sin helt særlige facon skræmt mange gospelpiger væk fra 'X Factor', mener showets kvindelige dommer

Lina Rafn og Thomas Blachman er klar til en ny omgang 'X Factor' i aften - men det bliver uden Beyoncé. (Foto: Mogens Flindt)
Lina Rafn og Thomas Blachman er klar til en ny omgang 'X Factor' i aften - men det bliver uden Beyoncé. (Foto: Mogens Flindt)

Den originale dommertrio, Lina Rafn, Remee og Thomas Blachman, er samlet, når DR i aften åbner op for den syvende sæson af talentshowet 'X Factor'.

Heldigvis er stemningen - indtil videre i hvert fald - bedre, end da de tre musikere sidst var samlet, fortæller Lina Rafn til Ekstra Bladet.

Lina Rafn: Jeg var drænet for energi

- Stemningen er bedre end nogensinde, siger hun, men fortæller samtidig, at hendes dommerkollega Thomas Blachman har ansvaret for at mange, der muligvis har en stor sanger gemt i maven, bliver væk fra showets auditions.

- Jeg tror desværre, at der er nogle, der bliver skræmt væk, siger Infernal-sangerinden og uddyber:

- Dem, der vil være den nye Whitney Houston, kommer fra en gospeltradition, og er der nogle, som Blachman har skræmt væk, er det netop dem.

Lina Rafn i X Factor: - Det stresser Paw

Lina Rafn lægger dog samtidig ikke skjul på, at det også letter dommernes arbejde en smule.

- For at være ærlig ville vi have sagt nej til mange af dem alligevel, men ind i mellem kommer der en med gospel-baggrund med et kæmpe, internationalt talent. Så man kan sige, at Beyonce og Mariah Carey er blevet hjemme. Der er både en forside og en bagside af Blachmans medalje.

Du kan se første afsnit af 'X Factor' i aften klokken 20 på DR1.

Remee: - X Factor er et umuligt projekt