Fra i aften og de kommende tirsdage følger vi igen de fire børn fra 'Årgang 0', som nu er blevet tretten år og dermed teenagere.
Det betyder også, at idoler og kærester begynder at fylde i deres liv. Skolen stiller større krav, og Emmas forældre har efterhånden svært at hjælpe deres datter med lektierne.
I Slagelse har Stephanies far fået det bedre efter en længere kamp mod en depression, og det gør hendes liv meget lettere. Selv om hun også har oplevet at have sin første kæreste og slå op med ham igen.
- Jeg er ikke selv god til forhold, så jeg føler ikke, jeg kan give hende gode råd, siger Stephanies far, Christian, i aftenens program.
Han er selv skilt fra Stephanies mor, der de seneste år har boet i Sverige med Stephanies tre halvbrødre. Den 13-årige skolepige er blevet i Slagelse med sin lillesøster Isabella og lillebroderen Tristan, som Christian har med Pia, der bor på etagen lige under Christian, Stephanie og Isabella.
Ny baby i 'Årgang 0''Årgang 0': Christina opgiver sine piger
I seks år har har Pia været pigernes reservemor, og hun har sørget for dem, mens Christian havde en depression og sov meget. Men sidste år besluttede Christian at droppe sin medicin, og han er nu rask og glad igen.
Derfor ønsker han også at starte på en frisk og har besluttet at flytte væk fra lejligheden, som rummer mange dårlig minder. Sammen med Stephanie og Isabella flytter han til en større lejlighed lidt uden for Slagelse og dermed også væk fra pigernes reservemor og deres bror Tristan.
I Aabenraa er Rachels far også kommet videre efter sidste års nedtur. Han er begyndt at løbe med Rachels storebror, David, mens Rachel er i fuld gang med at forberede sig til forårets store begivenhed - konfirmationen.
Årgang 0-far: - Jeg får knuder i maven af stolthedI Aarhus skal Christians storebror 16-årige storebror flytte på efterskole, og Christian glæder sig til at have en bror mindre i hjemmet.
Se 'Årgang 0' på TV 2 i aften klokken 20.00