Så er det slut: Oliver Bjerrehuus forlader Big Brother

Ekstra Bladet kan som de første afsløre, at storcharmørens besøg i det lukkede hus lakker mod enden

Oliver Bjerrehuus' mission i 'Big Brother'-huset var at teste deltagerne på forskellige måder. Missionen er nu fuldført, og i morgen, lørdag, vender han tilbage ud i friheden. (Foto:  Mogens Flindt)
Oliver Bjerrehuus' mission i 'Big Brother'-huset var at teste deltagerne på forskellige måder. Missionen er nu fuldført, og i morgen, lørdag, vender han tilbage ud i friheden. (Foto: Mogens Flindt)

Efter 19 dage i et aflukket hus i Skovlunde er det tid for Oliver Bjerrehuus til at komme ud i friheden til sine børn og sin kæreste.

Og han glæder sig.

- Det er lang tid. Jeg er ved at blive lidt bims. Jeg føler mig som en soldat, der er på vej hjem fra krig og ikke helt ved, om han kan falde til i det normale samfund igen, siger han til Ekstra Bladet fra en telefon, mens han stadig er i 'Big Brother'-huset. Først i morgen lørdag bliver han 'løsladt'.

Big Brother-Nicki: Jeg er for stor til stangen

- Jeg har det rigtig godt med at skulle ud. Jeg har jo en lille familie og blandt andet en lille pige på seks måneder. Jeg er ret spændt på at se, om hun har fået tænder, om hun kravler rundt, eller hvad hun ellers har lært, mens jeg har været væk, siger han og fortæller, at hans søn også har haft fødselsdag, mens han har været med i 'Big Brother'.

- Det gør selvfølgelig virkelig ondt. Men der skal jo også arbejdes, og jeg har aldrig haft et ni til 17-job.

TV: Oliver Bjerrehuus oversprøjter Nirvana



Oliver Bjerrehuus har ikke kedet sig under sit besøg i 'Big Brother'-huset og siger, at han kommer til at savne de andre deltagere. (Foto: Mogens Flindt)
Oliver Bjerrehuus har ikke kedet sig under sit besøg i 'Big Brother'-huset og siger, at han kommer til at savne de andre deltagere. (Foto: Mogens Flindt)




Oliver Bjerrehuus i fræk sexsnak: Jeg tænder på at slikke

Selvom Oliver Bjerrehuus glæder sig til at komme hjem, kommer han i den grad også til at savne huset og de andre beboere.

- Jeg er sgu blevet et helt flokdyr, siger han og uddyber:

- De andre er blevet som mine tolv ekstra børn. Jeg har jo haft en funktion som en form for mentor og coach, og jeg har forsøgt at sørge for, at de andre kan have det så godt som muligt herinde.

Sabina forlod Big Brother: Blev lænket til Karsten

Den seneste håndfuld morgener er det Oliver Bjerrehuus, der har leget 'gammelfar' og har stået for morgenmaden til de andre.

- Det tager altså lang tid at lave æg, bacon og pølser til tolv mennesker, og så kan man godt blive lidt tøsefornærmet, når de siger, at nu skal de altså snart igang med at træne, fortæller den 38-årige model om, hvordan opholdet i det lukkede hus påvirker psyken.

- Det har været en fed oplevelse, og man kommer gennem hele følelsesregistret fra morgen til aften. Det er som verdens længste flyvetur, der bare aldrig stopper, og hvor det, at stewarden kommer med maden, er dagens højdepunkt. Det er en mærkelig følelse, at gå i seng og have oplevet en masse forskelligt, men samtidig ikke have lavet noget som helst, siger han.

TV: Derfor forlod Sabina Big Brother

Inden døren ud i friheden bliver åbnet for Oliver Bjerrehuus, har han fået en sidste udfordring af produktionsholdet. Han har fået en række udfordringer, og jo flere han klarer, jo federe en fest bliver det i 'Big Brother'-huset i aften.

Han skal blandt andet overtale fire ud af de fem piger til at tage bikini på og danse ved pole-stangen - og så skal han selv udføre et stripshow, hvor han skal smide alt andet end boxershortsene.

- Om jeg gør det? Ja, selvfølgelig! Det værste, der kan ske, er, at Nirvana giver mig en på lampen over det med bikinierne, og at Sandra flår boxershortsene af mig og lukker mig ude på terrassen, griner han.

Kanal 5 sender live fra 'Big Brother'-huset klokken 21 i aften, hvor Oliver Bjerrehuus vil forsøge at klare udfordringerne bedst muligt.

TV: Så skete det: Første knald i Big Brother