Forsker om årets Side 9-pige: 'Hun er dum som en dør'

Ligestillingsforsker Kenneth Reinicke angriber årets Side 9-pige i en debat med Ekstra Bladets chefredaktør

Følg Underholdning
Følg Film og tv

- Jeg ville sige, at hun var dum som en dør.

Sådan lyder den behårde dom over årets Side 9-pige fra lektor i køn, etnicitet og ligestilling, Kenneth Reinicke, i en debat med Ekstra Bladets chefredaktør, Karen Bro, i web-magasinet 'Presseduellen' på ekstrabladet.dk.

Se udsendelsen her:

Mediechefer: Betaler gerne piger for at smide tøjet

Han tager slet ikke ord for pålydende, da Karen Bro forklarer ham, at hun faktisk har mødt 29-årige Louise Jensen, og siger, at 'hun er en pige med ben i næsen'.

Læs også:

Nu kan du afsløre årets Side 9-pige

ekstrabladet.dk spurgte derfor Kenneth Reinicke, hvad han baserede sin skyndsomme analyse af Louise Jensens intellekt på.

- Det provokerer mig, at vi ser et indslag med en kvinde, som faktisk bare siger, at 'jeg synes, det er fedt at stille mig frem og vise mine bryster', siger Kenneth Reinicke, der er lektor ved Roskilde Universitet.

'Kan kun forholde mig til klippet'
Karen Bro forklarer dig jo, at hun har mødt Louise, som faktisk har ben i næsen?

- Jeg kan kun forholde mig til klippet, og her synes jeg ikke, at der blev sagt noget som virkede karakterstærkt, siger Kenneth Reinicke og tilføjer.

- Jeg kender hende jo ikke og ved godt, at det var lidt groft, men jeg synes ikke, at der var noget, som indikerede 'ben i næsen' ud fra det, der blev sagt.

Var der da noget, der indikerede, at hun var dum som en dør?

- Nej, det fløj bare lige ud af munden på mig. Men jeg syntes, det var lige så underligt at tolke det andet, siger Kenneth Reinicke og forklarer, at han ikke generelt mener, at Ekstra Bladets Side 9-piger er dumme.

Årets side 9-pige tager det roligt
ekstrabladet.dk har været i kontakt med Årets side 9-pige Louise efter lektorens kommentar. Hun trækker på smilebåndet af kommentaren.

- Jeg tager det sgu ikke så tungt. At en person siger sådan noget om mig må de selv om. Det siger mere om, hvordan de selv er når de vælger at dømme folk, de ikke kender, siger Louise.

Læs også:

Side 9: Vulgær, desperat eller bare sexet?

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Fiduskunst og magistervrøvl

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+