Rasmus Walter: - Efter jeg er blevet far, græder jeg ret meget

36-årige musiker er blevet både blød og sentimental, men på tv kan han godt gemme tårerne væk

Rasmus Walter var tidligere frontfigur i bandet Grand Avenue, men kastede sig i 2011 ud i en solokarriere. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Rasmus Walter var tidligere frontfigur i bandet Grand Avenue, men kastede sig i 2011 ud i en solokarriere. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Når TV 2 sidst på sommeren blænder op for fjerde sæson af 'Toppen af poppen' bliver det med en blandet pose bolsjer, hvor både 80’er-hitmagere, en reggae-sanger, en rapper og noget godt til øjet for de kvindelige seere har fundet vej til kræmmerhuset.

Det sidste står 36-årige Rasmus Walter for. Sangeren bag hit som 'Endeløst' og 'Dybt vand' kalder selv sin medvirken i det musikalske underholdningsprogram for noget af det mest grænseoverskridende, han nogensinde har deltaget i.

Røverhistorier på Bornholm
- Jeg hader at se mig selv på tv. Det er bestemt ikke noget, jeg bryder mig om. På papiret var det slet ikke noget, jeg havde lyst til at kaste mig ud i - at være så meget på fra morgen til aften. Det er jo ikke kun musikken, det handler om. Det er også mig, siger han med et halvgenert grin.

Men Rasmus Walter kunne ikke modstå fristelsen og udfordringen, og derfor sagde han ja til at tage til Bornholm og spille musik og høre røverhistorier i selskab med Jørgen Klubin, Wafande, Anne Dorte Michelsen, Clemens, Barbara Moleko og Poul Krebs.

TV 2 har rykket 'Toppen af poppen' til primetime søndag aften. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
TV 2 har rykket 'Toppen af poppen' til primetime søndag aften. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

Under optagelserne i Allinge på solskinsøen, blev det til mange rørende øjeblikke, men som en af de eneste fik Rasmus Walter ikke brug for Kleenex.

- Det er ikke fordi, at jeg har svært til tårer, men man er ret meget på under optagelserne. Kameraer er der hele tiden, siger han til Ekstra Bladet og uddyber, hvad der kan få ham til at græde.

Clemens i ny omgang 'Toppen af poppen'

- Efter jeg er blevet far, græder jeg ret meget. Af ting, der handler om børn. Grufulde ting, man læser i avisen og på nettet. Jeg kan slet ikke klare det. Jeg går helt neden om og hjem. Før jeg blev far, havde jeg slet ikke den sammen forståelse for den slags ting, der handler om børn, siger Rasmus Walter, der i december 2012 fik sønnen Milo.

Sentimental og blød
- Jeg er sgu blevet lidt sentimental og ret blød. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg er blevet mere empatisk. Jeg kan sætte mig ind i flere ting, siger han.

- Er du så meget selvpiner, at du skal læse de ting - eller kan du lade være?

- Jeg lader flere og flere ting ligge, siger Rasmus Walter, der også overvejer, om han skal lade 'Toppen af poppen' ligge, når programmet ruller over skærmen fra den 17. august.

- Jeg er stor fan af 'Toppen af poppen' og har set alle sæsonerne. Som musiker er det vildt interessant at se, hvad andre får ud af hinandens musik og høre historierne bag.  Men jeg ved ikke, om jeg har lyst til at se programmerne denne gang, hvor jeg selv er med. Det tror jeg ikke, at jeg har sådan et specielt stort behov for. Jo, musikken vil jeg gerne høre, så hvis jeg skal se det, bliver det med en pude for øjnene det meste af tiden. Det bliver som en gyser, griner han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller