Karsten Ree hader Jannis luderlook

Karsten Ree er ikke helt tilfreds med den måde hans unge kæreste ser ud på

Er der noget Karsten Ree hader, så er det at shoppe. Til gengæld elsker hans kæreste, den tidligere Oddset-babe Janni Christensen at gå amok i lækre cremer, smarte tasker og lækkert tøj.

Og med det ene formål for øje, at Janni skal have et par bukser, der dækker hele hendes numse, indvilliger den 69-årige rigmand i at tage med i Magasin i aftenens afsnit af 'Janni og Karsten - Kærlighed mod alle odds'.

Janni tester Karsten: - Mon jeg er der for pengene

Janni er noget skeptisk ved tanken om et par højtaljede bukser i fru-model, men hun går med til at prøve at tjekke sine bagdel ud i en lidt mere tekstiltung udgave end hun plejer at bære.

- Jeg kan jo godt lide, når man kan køre kreditkortet på mig, siger Janni med hentydning til den rumpe-revne hun blotter i sine sædvanlige lavtaljede bukser, hver gang hun bukker sig. Et syn Karsten ikke kan holde ud.

- Det er fordi, du vil have sådan et luderlook, siger han spydigt til den 44-årige blondine.

TV: Ærlige Ree: Det vigtigste er, at kvinder holder kaje

Se parrets diskussion af buksemode i klippet herover, og se herunder hvordan Karsten Ree desperat forsøger at flygte fra shoppinghelvedet.

Karsteen Ree er ikke den store shopping-fan. (Video: Kanal 5)

Det er i aften klokken 22, at Kanal 5 sender 'Janni og Karsten - Kærlighed mod alle odds'.