Jens Werner: Vild med vinduesglas

- Jeg synes, at min ansigt bliver pænt med briller, siger den ellers glimrende seende dansedommer

Jens Werner har i alle årene optrådt med sine vindues-glas-briller. Foto: Mogens Flindt
Jens Werner har i alle årene optrådt med sine vindues-glas-briller. Foto: Mogens Flindt

'Vild med dans'-dommer Jens Werner gør et stort nummer ud af sine briller. Han har sjældent det samme par på mange gange - slet ikke på skærmen, og han retter ofte på brillen, når han skal fortælle, hvad han ser efter på gulvet - lige som brillerne tages af og på som et pædagogisk virkemiddel.

Men den skarptseende dommer har vinduesglas i sine briller i studiet. Det afslører den optiker, som låner ham et væld af briller til tv-brug.

Hævnens time for dansetrolden

- Jeg har sørme ikke råd til at sætte rigtige glas i de mange briller, han låner her. Så brillerne gør i virkeligheden hverken fra eller til. De er på for et syns skyld, fortæller optiker Peter Koldby.

Forbud mod 'Vild med dans'-reklame
Koldby Optik, der i øvrigt af TV2 har fået forbud med at reklamere med 'Vild med dans'-kunden, leverer også private briller til Jens Werner. Det sker cirka hvert andet-tredje år, og så er der styrke i.

 

Der kom fokus på Jens Werners briller, da otte par briller dukkede op i Den Blå Avis. ’'Luksusbriller båret af dommer i ’Vild med dans’. Superflotte moderigtige briller i mange farver og designs. Alle briller kun båret en gang så helt nye. Normalpris op til 5000. Nu kun 500 kr. pr. stk.’

 

Samtidig blev et herre Cartier-ur sat til salg for 7.500 kr. Af teksten fremgår det, at ’Grundet specielle omstændigheder sælges uret meget billigt’. Uret er et Tank Francaise, og det eneste, man kan finde af samme slags på Cartiers hjemmeside, koster lidt over 4000 pund - altså knapt 40.000 kr.

Jeg bliver pæn med briller
Ekstra Bladet ringede for at spørge til annoncerne i Den Blå Avis, men det ønskede dansedommeren ikke at tale om.

- Rent personligt synes jeg, at det er nogle meget, meget små og helt ubetydelige ting, du der spørger mig om. Havde det været noget, som havde med ’Vild med dans’ at gøre, så havde jeg svaret på alle dine spørgsmål, de andre der har jeg egentlig ikke lyst til, sagde han.

Ekspert: Jens Werner har ikke format til 'Vild med dans'

- Men du fremhæver jo, at du er dommer i ’Vild med dans’ i annoncen, så det har vel noget med ’Vild med dans’ at gøre?

- Hvis du vil spørge mig om noget med danserne eller nogle dommer-ting, vil jeg gerne svare. Men det andet synes jeg, at vi skal lade ligge.

- Du har altid briller på i programmet. Og Koldby Optik fortæller, at det er vinduesglas. Er briller en del af dit image?

- Jeg kan rigtigt, rigtig godt lide at have briller på. Jeg synes rent faktisk at mit ansigt bliver pænt af det, hvis jeg skal være ærlig, så ja, det er derfor, svarer Jens Werner.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt, om der var seriøs lavvande i Werner-kassen, siden udsalget i Den Blå Avis. Briller og ur er nemlig væk fra sitet for længst, men det må stå hen i det uvisse.

Kun er det fastslået, at Jens Werner har ’snyde-briller’ på, når han ser på dans i tv.

Jens Werner belønner Claudia - igen

Herunder kan du se Jens Werner både med og uden briller og selv bedømme, hvilken udgave, du mener, er kønnest. Ved at tage fat i den røde firkant i midten af billedet kan du trække brillerne helt af dansedommeren.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.