Talentprogrammet 'Popstars' startede ud som en seersucces. En kvart million danskere så med i første program. Men allerede dagen efter, hvor andet program blev vist, havde 'Popstars' mistet 134.000 seere.
Christiane tabte toppen til danseshow
I den niende udsendelse så kun 70.000 danskere programmet. Ifølge tal fra TNS Gallup svarer det til, hvad genudsendelsen af 'Fornemmelse for mord' havde sidste søndag aften. Genudsendelsen havde nemlig 71.000 seere.
Tv-chef: Jeg sidder med klaphat i Parken
Det lave seertal er til trods for de ellers populære dommere, Medina, Christiane Schaumburg-Müller og Søren Rasted. Maiken Wexø, der er programdirektør i SBS Discovery Media er tilfreds med seertallet:
Vi er glade for, at vi med Popstars har fået lavet et helt afsindigt flot og interessant talentshow, der med sin fantastiske dommertrio og dygtige sangtalenter i den grad har været med til at øge opmærksomheden om Kanal 5. Popstars har haft over 100.000 seere i gennemsnit, og samtidig kan vi se, at programmet har tiltrukket mange nye seere og appelleret til de unge. Og det er vi naturligvis super glade for,” siger Maiken Wexø, programdirektør i SBS Discovery Media, skriver hun i en pressemeddelse til Ekstra Bladet.