I Danmarks går DR snart i gang med sidste sæson af 'X Factor', før der lukkes endegyldigt ned for den sejlivede sang-konkurrence.
Storbritannien kan være på vej i samme retning.
Overdommer Simon Cowell er blevet advaret af tv-selskabet ITV, der sender programmet, at han har fået to år til at vende skuden og de vigende seer-tal.
Ellers er det goodbye for altid.
Reality-konge besvimede ned ad trapper
Derfor kollapsede Reality-kongen

Pinlige seertal
Advarslen er kommet efter programmet i søndags, der med 4,3 millioner seere opnåede det sløjeste tal siden starten i 2004.
- Seertallet er pinligt. Det plejede at være en juvel i ITVs krone, lyder en kommentar til Daily Star fra en kilde.
I sin storhedstid havde 'X Factor' mindst 10 millioner seere på en almindelig søndag. Finalen i 2010 med One Direction som vinder trak 17 millioner.
Kræver 'mirakel'
Yderligere et søm til ligkisten præsenterer konkurrenten, 'Strictly Come Dancing' - britisk udgave af 'Vild med dans', der har konsolideret sig med omkring syv millioner seere pr. gang.
Cowell sagde i sidste måned, at det ville kræve et 'mirakel' at tæve danse-programmet.
Sidste år underskrev Simon Cowell en kontrakt på tre år til 150 millioner pund, 1,2 mia. kr. Inden kontrakten løber ud, skal Cowell gerne have fundet de vises sten til at løfte interessen op til forne tider.
Ellers er det slut.