Det er tre år siden, TV2-programmet 'Dagens mand' blev vist for sidste gang, men nu vender det populære datingprogram tilbage til skærmen - denne gang på en ny kanal.
Det skriver Her & Nu.
Programmet er blevet overtaget af TV3, og det bliver Mattias Hundebøll, der skal være vært på showet.
Det bekræfter den 33-årige tidligere 'Vild med dans'-deltager over for ugebladet.
Se billederne: TV 2-vært gift med model
Hundebøll: Et drømmejob
- Ja, det er det nye. Jeg tror ikke, jeg finder et tv-program overhovedet, der passer bedre til mig som type, og hvad jeg synes er sjovt. Jeg elsker at holde en god fest og være wingman og hjælpe mine kammerater med at score nogle søde piger. Det er da et drømmejob, siger Mattias Hundebøll til Her & Nu.
Tv-vært er blevet far: - Carl-Egon er landet!
Mattias Hundebøll er blandt andet kendt fra TV2-programmet 'Sæt pris på dit hjem'.
Ifølge Her & NU er optagelserne til den nye sæson allerede i gang.
Programmet vil efter planen blive vist til efteråret.